UgensErhverv.dk

SMS-besked om pakke på vej

Post Danmark tilbyder adviserings-mulighed til erhvervskunder.

04-01-2006

Post Danmark tilbyder adviserings-mulighed til erhvervskunder.

Nu skal det være slut med at komme hjem og finde en pakkeanmeldelse fra Post Danmark, der er ensbetydende med at stå i en lang fyraftens-kø på posthuset for at få pakken udleveret. Post Danmark har oprettet en nyt adviseringssystem til erhvervskunder, der ønsker at give en bedre service til deres kunder.

Systemet er ganske enkelt, at modtagerne af pakkerne – private og virksomheder - får en SMS-besked, når en pakke er på vej. Beskeden fortæller; hvilken dag postbudet kommer med den, hvem afsenderen er, og eventuelt hvilket beløb, der opkræves ved afleveringen.

SMS’en afsendes i det øjeblik, pakken indscannes på Post Danmarks pakkecentre.

- SMS-varsling er en god, brugbar service over for modtageren af en pakke. Samtidig kan SMS-beskeden sikre, at vi får afleveret endnu flere pakker direkte til modtageren uden at skulle lægge dem til afhentning på posthuset, fortæller vicedirektør Carsten Dalbo fra Post Danmark.

Hvis modtageren trods SMS-beskeden ikke er hjemme, når postbuddet ringer på, sendes en ny besked om, hvornår pakken kan hentes på posthuset.
SMS-beskeden erstatter dog ikke anmeldelsen på papir, der fortsat bliver brugt, hvis der ikke er en modtager på adressen.
Det koster én krone pr. pakke at tilknytte SMS-systemet.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster