UgensErhverv.dk

NCC køber dansk råstoffirma

NCC Roads´ afdeling for råstoffer udvider aktiviteterne ved at købe råstofvirksomheden Danknus

03-01-2006

NCC Roads´ afdeling for råstoffer udvider aktiviteterne ved at købe råstofvirksomheden Danknus af ejeren Johnny Hansen. Johnny Hansen bliver samtidig leder af NCC´s nu otte grusgrave på Fyn.

Købet af Danknus skyldes NCC´s ønske om at have et øget udbud af sand og grus, der kan anvendes af anlægsbranchen - samtidig med at den gode kundekreds inden for asfalt- og betonproduktion på Fyn kan betjenes endnu bedre fremover. Købet sikrer ikke kun adgang til store råstofreserver mange år ud i fremtiden, vi modtager også dygtige og erfarne medarbejdere, siger adm. direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads.

NCC har overtaget virksomheden, som har ni medarbejdere, fra 1. januar 2006. Virksomheden består af seks grusgrave og en miljøplads, hvor gammelt beton og tegl knuses for at blive genbrugt som stabilgrus.

NCC´s markedsposition og ikke mindst specialviden, for eksempel om kvalitet og miljø i råstofbranchen, vil sikre, at virksomheden kan vokse og videreføres - og at medarbejderne også fremover har gode arbejdspladser, siger Johnny Hansen, sælger af Danknus.

Efter købet af Danknus bliver NCC Roads´ afdeling for råstoffer på Fyn ledet af Johnny Hansen, der får titel af områdechef. Afdelingen for råstoffer på Fyn består nu af otte grusgrave: En ved Øster Skerninge, en ved Sdr. Nærå, to ved Svindinge og fire ved Davinde.

Købsprisen afhænger blandt andet af virksomhedens fortsatte udvikling og offentliggøres ikke.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster