UgensErhverv.dk

Stå på ski året rundt i Danmark

Ski-entusiaster vil fremover – tæt på en palmestrand – kunne stå på ski hele året i Frederikshavn

29-12-2005

Efter års tilløb er der nu udsigt til, at alle med hang til at stå på ski kan få deres lyst styret i Frederikshavn – året rundt.

Bag projektet står et konsortium af norske og danske investorer der også ejer et alpint anlæg i Gautefall i Norge. Senest har projektet fået bevilget fem mio. kr. fra EU’s Mål 2-midler (Lånefonden). I alt løber anlægget op i ca. 40 mio. kr. med åbning i 2007.

Det alpine skianlæg bliver det største af sin art i Europa og adskiller sig fra andre kunstige skibakker ved at benytte en ny og mere naturtro belægning, der samtidig skulle være mere sikker. Underlaget er et nyt kunststof, ”Snowflex”, der skulle give den samme fornemmelse som at løbe på ”våd påskesne”. Løjperne anlægges i Flade Bakker (!) tæt på byen, og der opereres med fire løjper, hvor to af dem har en længde på 200 meter.

Fra ”sne” til palmer
Anlægget skal ses som et af de initiativer, der skal gøre Frederikshavn til en aktiv oplevelsesby, trække flere turister til og dermed skabe flere arbejdspladser.

I forvejen har byen investeret i en eksotisk strand i sommer-halvåret på en 300 lang strækning med 30 palmer i 4-5 meters højde, parasoller, beachvolley, vandleg og udekøkken. Hvor skifolket kan nyde deres after-skiing.

Initiativerne skal ses som et led i den udviklingsproces, der er i gang i Nordjylland, hvor store virksomheder er lukket, så regionen må satse på en ny og bredere struktur, som i høj grad inddrager service- og turisterhvervene.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster