Renæssance for det fuldmurede byggeri

Ny udgave af Murværk giver nødvendig viden, der atter kan gøre murværk til et populært konstruktionsmateriale.

21-12-2005

Det fuldmurede murstensbyggeri døde i 1972. Det skete med indførelsen af et nyt bygningsreglement, som ændrede den traditionelle byggeskik med at lade en sten fungere som murbinder mellem for- og bagmur for hver 60 cm.
Målet var at fjerne det væld af kuldebroer i bygningen, som opmuringsmetoden medførte.

- Det gjorde pludselig murværket meget svagere, og man vidste ikke, hvad det betød for murværkets bæreevne. Der var ingen tidligere erfaringer at støtte sig til, og der var ingen, der forskede i murværks styrke, fortæller ingeniør Lars German Hagsten.

Han er medforfatter til bogen Murværk, som han har skrevet sammen med professor M.P. Nielsen fra DTU. Bogen kommer nu i andet oplag og med tilføjelse af nyindsamlet murstensviden.
Med den skal nye generationer ingeniører opflaskes med viden om, hvordan man bygger stærke og sikre konstruktioner med mursten.

Kend murens styrke og svaghed
- Beton og stål tog over, og mursten har siden været betragtet som et svagt byggemateriale. Men det handler om at kende dets styrke og svagheder. På mange måder handler det om at bruge noget af den viden og byggeteknik, som allerede er kendt, siger Lars German Hagsten.
Selve murstenen er særdeles trykstærk, mens fugerne er svagheden.

- Når man byggede tidligere, havde man udviklet teknikker med f.eks. at lade stenene stå vinkelret på fugerne, når stor trykbelastning skulle optages, eller bygge med hvælv over åbninger. Det var teknikker, man havde erfaring for virkede. I dag prøver vi at dokumentere med tal, hvordan murværket skal dimensioneres i et byggeri for at opfylde dagens krav, siger Lars German Hagsten.
Dermed vil ingeniører være i stand til at regne på opgaver, hvor der ønskes murværk som bærende konstruktion. Med den bedre dokumentation håber Lars German Hagsten, at det fuldmurede murstensbyggeri vil få en renæssance, som det er sket i Norge i de sidste 10-15 år.

Kom til Norge
- Nordmændene har fået mange erfaringer med mursten og er i dag længere fremme end os, selv om vi har en længere tradition for at bygge i sten. Det er især til kirker, skoler og institutioner, at fuldmuring er populært, fordi det giver et meget robust byggeri, der ikke er så vedligeholdelseskrævende, siger Lars German Hagsten.
Hagsten finder de norske erfaringer interessante, og de punkterer angiveligt myten om, at murstensbyggerier er tidsrøvende at opføre.

- Ifølge nordmændene er det snarere leverancerne på etagedækkene, der sætter en begrænsning for, hvor hurtigt byggeriet skrider frem. Og de bygger både i 4-5 etager og helt op til 7-8 etager. For at murværket kan klare vægten, fordeles trykbelastningen fra etagerne ved skiftevis at vende etagedækkene, så alle sider af bygningen optager belastningen, fortæller han.

Speciel æstetik
Hagsten er dog også klar over, at skal fuldmurede murstensbyggerier igen blive populære, er det, fordi man værdsætter teglstenenes karakteristiske udseende.
For udover den begrænsede vedligeholdelse er der ikke så mange andre praktiske grunde til at bygge fuldmuret.

- Man har ikke kunnet påvise, at muret byggeri giver et bedre indeklima i forhold til f.eks. beton. Mursten er også forholdsvis energikrævende at fremstille, så det er ikke specielt miljøvenligt. Men det fuldmurede byggeri har en flot æstetik, der giver anderledes udtryksfulde byggerier. De er rustikke med et stort spillerum for individuel udformning af bygningerne, siger Lars German Hagsten.

- Og så mener jeg jo, at der er et helt andet spil i et murværk, der er fuldmuret op i hånden, end i en maskinopmuret facadebeklædning, slutter han.

- mir