UgensErhverv.dk

Minister vil forbedre arbejdsmiljø

Efter stigning i dødsulykker inden for byggeri lover Claus Hjort Frederiksen ekstra indsats.

16-12-2005

Efter stigning i dødsulykker inden for byggeri lover Claus Hjort Frederiksen ekstra indsats.

På et samråd i Folketinget om stigningen i antallet af alvorlige ulykker i byggeriet har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lovet, at han vil gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på området.
I første omgang indkalder ministeren byggeriets parter til en samtale om, hvad der konkret kan gøres.

For statistikken på området er dyster.
Ifølge ministeren har Arbejdstilsynet (AT) kendskab til 19 dødsulykker, der vedrører bygge- og anlægsarbejde i 2005. Tidligere har der været nævnt 14 dødsulykker i 2005, men de er direkte relateret til byggepladser. Der er fem dødsfald, der ikke er foregået direkte på pladser, men dog stadig er relateret til området.

Under alle omstændigheder er tallet for 2005 alarmerende i forhold til året før, 2004, hvor der ifølge AT skete otte dødsulykker.

De faglige organisationer er tilfredse med ministerens melding.
Blandt andet hilser BAT-kartellet ministerens initiativ velkommen. BAT anbefaler, at byggeriets parter sammen med ministeren udarbejder et samlet program, der kan knække kurven med de alvorlige arbejdsulykker.
Ministeren gav også udtryk for til samrådet, at kravene til lift-arbejde skulle skærpes.

Den melding modtages med stor tilfredshed i BAT, for mange dødsulykker i byggeriet sker ved arbejde i højden, og lifte udgør en særlig risiko for bygningsarbejderne. BAT mener, at der skal stilles uddannelseskrav til arbejde fra lifte.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster