Kunst printes på væggen

Printteknologi giver nye muligheder for store rumudsmykninger.

16-12-2005

Printteknologi giver nye muligheder for store rumudsmykninger

Af Niels Nielsen

Op gennem 1980’erne blev kunstneren Poul Gernes Danmarkskendt for sine farverige udsmykninger af rum og bygninger. Det mest kendte er nok Palads Biografen i centrum af København. Poul Gernes’ arbejder var en ekstrem sammensmeltning af kunstnerisk udsmykning og arkitektur, der, når det lykkedes bedst, kunne tilføre en ekstra rumlig dimension i et byggeri.

Nu peger flere nye byggerier på, at arkitekter og kunstnere igen er begyndt at arbejde tæt sammen om udsmykning af rummenes vægge.

Kæmpeudsmykning
Et af de mest gennemførte eksempler er det nye Tietgen-kollegiet i Ørestad Nord af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg. Her er krydsfinervæggene i gangarealerne udsmykket med et ekspressivt ornamentalt mønster, der slynger sig i skiftende bevægelser fra dør til dør.

En kæmpe udsmykningsopgave på 4000 m2 vægflade eller lidt mindre end en fodboldbane. Opgaven kompliceres yderligere ved, at mønsteret er uden gentagelser og går på tværs af væggenes modulære beklædning med krydsfinerplader.

Mønsteret har desuden en forskellig karakter i hver af de fem blokke, som det runde kollegium er opdelt i. Og mellem etagerne varierer mønsteret i ni forskellige gråtoner startende med en mørk tone i stueetagen, der bliver gradvis lysere opefter.

Et andet eksempel på en udsmykning i den store skala er Fællesdomicilet i Odense Havn med Henning Larsens Tegnestue som arkitekt. Her er det balkonforkanterne i kontorhusets to atrier, der er udsmykket med et ekspressivt mønster i varierende toner og farver.

Uoverskuelig opgave
Fælles for begge byggerier er, at udsmykningerne er udført af designerne Matilde Aggebo og Julie Henriksen; og at det ikke er dem selv, der har stået på stilladset og svunget penslen henover vægfladerne, som Poul Gernes gjorde det i sin tid.

- Udsmykningen af Tietgen-kollegiet ville have været en uoverskuelig opgave at udføre både håndværksmæssigt og økonomisk med traditionelle male- og tryktekniker, fortæller Trine Kromann fra skilte- og malerfirmaet Nielsen & Kromann, der har stået for udsmykningen i kollegiet.

- Dels på grund af omfanget, men primært fordi ingen af de mere end 5000 krydsfinerplader har et ens mønster.

Som puslespil
I stedet er benyttet avanceret computer- og printteknologi. De komplicerede mønstre er simpelthen printet direkte på vægmaterialet med en såkaldt flatbed-printer, der kan klare formater med en bredde på op til 210 cm og med en tykkelse på 40 mm.

- Med printteknikken har mønsterets udformning mindre betydning, fordi hver krydsfinerplade er en selvstændigt billedfil med et nummer, der også printes på pladen, forklarer Trine Kromann.

- På den måde er det muligt at montere hver plade som en brik i et stort puslespil; og efterfølgende at fremstille en ny plade, hvis den på et tidspunkt skal udskiftes.

Ikke hvid
I Tietgen-kollegiet er printet udført på krydsfinerplader, der forinden er brandimprægneret og lakeret, mens det i Fællesdomicilet er sket på akustisk regulerende plader.

- Printteknologien er endnu så ny, og mulighederne udvides hele tiden for, hvilke materialer der kan printes på,’ fortæller Trine Kromann og nævner blandt andet aluminium og betonbaserede plader som andre kendte materialer på nuværende tidspunkt.

- Jeg vil heller ikke udelukke, at det er muligt at printe på tegl eller andre materialer, der anvendes til udvendige facader.

- For øjeblikket ligger den største begrænsning i, at det ikke er muligt at printe hvidt, forklarer Trine Kromann.

- Det betyder, at materialeunderlaget er afgørende for farvens dybde, og at det for eksempel ikke er muligt at printe en lys gul oven på en mørk rød farve.

Med printteknologien dannes farverne ud fra blandinger af sort, gul, magenta, cyan, orange og grøn.

Læs mere og se billeder af projekterne i seneste udgave af fagbladet Byg-Tek nr.12-2005.