UgensErhverv.dk

Islændere ind i Icopal

Islandsk ejede FIH Erhvervsbank køber 25 procent af aktierne – IKO er ude af virksomheden.

15-12-2005

Islandsk ejede FIH Erhvervsbank køber 25 procent af aktierne – IKO er ude af virksomheden.

Af Lars Solberg


Icopal har fået et nyt medlem i firmaets ejerkreds. Det er finansieringsinstituttet FIH Erhvervsbank, som ejes af den islandske Kaupthing Bank via FI-Holding. Kaupthing Bank er ifølge FIH’s hjemmeside den 8. største bankgruppe i Norden.

FIH Erhvervsbank har netop købt 25 procent af aktierne i Icopal Holding. Aktierne tilhørte før det canadiske firma, IKO Industries Ltd., som med dets tagprodukter var en direkte konkurrent til Icopal på det internationale marked.

Udskiftningen i ejerkredsen kan ses på Icopal’s hjemmeside og bekræftes da også af firmaets koncerndirektør Jan Johan Kühl. Han understreger, at handelen er ganske udramatisk. Den vil dog betyde en positiv ændring for Icopal.

- Med den nye ejer er der sket en finansiel styrkelse, hvilket kan gavne os ved eventuelle yderligere opkøb i fremtiden. Et finansieringsselskab er mere interesseret i at investere, siger Jan Johan Kühl til Ugens Erhverv.

Koncerndirektøren mener ikke, at selve det faktum, at deres konkurrent IKO er ude af Icopal´s ejerkreds, har den store betydning. Det canadiske firma var en mindre aktionær og havde derfor ikke indsigt i Icopal’s strategier.

Med den nye handel er 75 procent af aktierne i Icopal ejet af tre finansielle investorer. Det er FIH, Axcell II A/S og Kirkbi A/S, der hver sidder på 25 procent.
Den sidste fjerdel af aktierne ejes af det amerikanske produktionsfirma Carlisle Companies Inc.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster