TUN Tendens viser mere boligbyggeri, mens erhvervsbyggeriet har svære tider.
14-01-2004
TUN Tendens for 1.kvartal 2004 viser en støt stigende byggesum for boligbyggeriet, medens industri- og erhvervsbyggeriet har svære tider.
For 4. kvartal 2003 forudsagde TUN-Tendens i oktober 2003 en væsentlig stigning i den totale byggesum for byggeriet i Danmark. På trods af, at der traditionelt er forholdsvis mange byggeprojekter, hvis byggestart bliver rykket frem i tiden, især fra december måned, har den positive udvikling vist sig at holde stik.
Således var byggesummen for 4. kvartal 2003 mere end dobbelt så stor som for samme periode året før.
Denne udvikling må først og fremmest tilskrives, at adgangen til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet ophørte med udgangen af 2002, hvorfor mange kommuner benyttede lejligheden til at fremrykke en del af det planlagte støttede boligbyggeri.
En del af dette byggeri er påbegyndt i løbet af i år, hvilket har medført den voldsomme stigning i boligbyggeriet.
Regeringen vedtog desuden i juni 2003 at fremrykke investeringer i det støttede byggeri for at sætte yderligere gang i boligbyggeriet. I den forbindelse blev der genåbnet for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet for alment nybyggeri.
Det skønnes, at låneadgangen fremrykker påbegyndelser svarende til i størrelsesordenen 1.000 almene boliger fra 2004 til 2003. Denne fremrykning har også bidraget positivt til byggeaktiviteten i andet halvår 2003. En stor del af aktivitetsvirkningen ventes dog først at blive udmøntet i 2004.
Mindre industribyggeri
I første kvartal i 2004 vil vi se en mærkbar nedgang i industribyggeriet på landsplan, hvorimod de øvrige sektorer vil være enten status quo med 1. kvartal 2003, eller med en mindre fremgang, især boligbyggeriet viser en pæn fremgang.
På trods af en fremgang i specielt boligbyggeriet på næsten 900 mill. kr. og på fritids- og institutionsområdet på samlet set 1 mia. kr., betyder den klare nedgang i industribyggeriet, at den totale byggesum for hele landet for 1. kvartal 2004 vil være 600 mill. kr. mindre sammenlignet med samme periode i 2003 ( 15.939 mill.kr. mod 16.569 mill.kr. i 2003)
Der er naturligvis regionale forskelle på udviklingen i byggeaktiviteten. Specielt kunne fremhæves Fyn og Sønderjyllands amter, hvor boligbyggeriet i første kvartal 2004 faktisk er lavere end 1. kvartal 2003.
til gengæld er der henholdsvis erhvervs- fritids- og institutionsbyggeri, som bevirker, at udviklingen i de 2 amters samlede byggesum er stigende, i modsætning til resten af landet.
For så vidt angår boligbyggeri er det specielt Vest Sjællands, Vejle, Århus og Ringkøbing amter, der udviser den største stigning, medens der i Københavns, Storstrøms, Fyns og Sønderjyllands amter er en svagt negativ udvikling.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Lad os gøre det sammen
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres