UgensErhverv.dk

Rift og kaos om nye byggegrunde

Private scorer guld på køb af grunde for straks efter at sælge dem videre

24-11-2005

Trods tidligere kritik af praksis for kommunens grundsalg har private igen opkøbt flere ny-udstykkede grunde af Århus Kommune for allerede dagen efter at sælge dem videre med en gevinst på flere hundrede tusinde kroner. Gerne ved at de private selv etablerer en ny budrunde for at sælge grundene videre med størst mulig fortjeneste.

Senest er det sket ved en attraktiv og kommunal udstykning af 75 grunde i Lystrup – tæt på og nord for byen. I alt indløb der 2.044 bud fra 259 bydende, som rundt regnet svarer til, at de enkelte bydere hver har afgivet knap otte bud.

Kort efter at kommunen havde solgt grundene - flere til over én million kroner - fortsatte den livlige handel med det resultat, at nogle af grundene skiftede ejere flere gange i løbet af en weekend med tilbud langt over købsprisen. Således har en enkelt køber solgt to af sine tre grunde videre for 1,35 millioner kroner hver, som han dagen før havde købt for 2,1 million kroner samlet.

Oveni svirrer der rygter om penge under bordet, og hele den trafik bliver der nu sat fokus på af det nye byråd, så der muligvis bliver tale om en tilbagekøbs-klausul, forbud mod videresalg og en byggepligt for de, som køber grundene, som det er praksis i mange andre kommuner.

Lovligt eller ej?
Kernen er, at der i kommunen er en voldsom efterspørgsel på nye byggegrunde og for få af dem. Grund-spekulationen er dog fuldt lovlig, for Århus Kommune har i modsætning til flere andre kommuner hverken byggepligt eller forbud mod videresalg af grunde i ubebygget stand. Ligesom kommunen ikke har lagt begrænsninger på, hvor mange grunde hver enkelt må købe.

Flere nabokommuner har valgt, at hverken private eller byggefirmaer kan købe eller lægge billet ind på alle de grunde, de ønsker. I Århus Kommune er man dog i tvivl om den praksis er lovlig, og har derfor spurgt Indenrigsministeriet om man lovligt kan forhindre grundkøbere i at købe mere end én byggegrund.

Det spørgsmål blev sendt af sted for ni måneder siden. Ministeriet har – efter sigende på grund af arbejdspres endnu ikke svaret, men et svar skulle være på vej.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster