Nye danske parcelhuse er piv-utætte

Der skal derfor bruges nye byggemetoder, hvis tæthedskravene i det nye bygningsreglement skal overholdes.

24-11-2005

Det er konklusionen i en undersøgelse af nybyggede småhuses tæthed, som Dansk Byggeri har lavet. Undersøgelsen var en del af det forberedende arbejde til tæthedskravene i det nye bygningsreglement.
Erhvervs- og Byggestyrelsen ønskede som udgangspunkt, at nybyggede huse skulle være så tætte – og dermed energibesparende – at kun én liter luft/sekund/m2 kunne slippe gennem klimaskærmen på det færdige hus.
Men undersøgelsen fra Dansk Byggeri viste, at dagens nybyggede kvalitetshuse ville have endog meget svært ved at leve op til sådan et standardkrav.

De fleste ville dumpe
- Husene var langtfra så tætte, som man måske på forhånd ville tro. Husene svingede mellem 0,5 til 4,1 l/s/m2 med et gennemsnit på 2,1 l/s/m2. Ved senere målinger har jeg også målt helt op til 5-6 l/s/m2 for et nybygget hus, fortæller konsulent Lars Due fra Dansk Byggeris afdeling for Erhvervsteknik.
I starten af 2005 udførte han såkaldte Blower Door-tests på en række huse, som Nyhusforeningen havde udpeget som værende af god håndværksmæssig kvalitet. Husene var bygget til at opfylde kravene i det nuværende ’gamle’ bygningsreglement, hvor der ikke er tæthedskrav.
- Undersøgelsen førte til, at Erhvervs- og Byggestyrelsen justerede det oprindelige krav til et mere realistisk 1,5 l/s/m2. Men selv det tæthedskrav kræver, at typehusfirmaerne ændrer omfattende på deres byggemetoder, siger Lars Due.
Kører de videre i samme spor, viser hans undersøgelse, at langt de fleste af firmaernes nybyggerier vil dumpe på tæthedskravet.
Til sammenligning oplyser Lars Due, at et typisk parcelhus fra 70’erne ligger på 10 l/s/m2. Han har dog også målt op til 14 liter, og så er det svært overhovedet at holde varmen på en kold blæsende vinterdag.

Nye metoder
Utæthederne optræder først og fremmest omkring husets dampspærre. Både fordi dampspærren ikke konstrueres tæt nok, eller fordi den perforeres under den afsluttende montering.
- Det er en kombination af dårlige vaner blandt de udførende og måden at udføre og tilrettelæge arbejdet på, der gør, at husene er så utætte, siger Lars Due.
- Den gængse metode med at lave et overlæg og en klemliste til samlingerne i dampspærren dur ikke. Selv med en perfekt håndværksmæssig udførelse bliver samlingerne utætte, når træet i listerne giver sig i de følgende måneder, siger Lars Due.
- Samlingerne skal tapes i stedet. Samtidig skal der meget mere fokus på, at alle håndværkere ikke gennembryder den, når de arbejder. Som det er nu, bliver der rask væk boret huller og skåret i dampspærren, uden at der tætnes ordentligt bagefter, siger Lars Due, der vurderer, at det vil kræve en stor oplysnings- og opdragelsesindsats at få alle til at spille sammen om at bevare dampspærren intakt.
Projekteringsmæssigt skal der også strammes op. Dampspærren placeres i dag ofte lige bag væg- og loftsbeklædningerne og er derfor alt for udsat for perforering.
Et andet hovedproblem er de meget anvendte fundablokke, som selv i pudset tilstand giver problemer med indsivende luft, hvis der ikke tætnes specielt omkring overgangene ved gulvet.

Tæthedskravene kan nås
Tæthedskravene kræver således omskoling til nye byggetekniske metoder hos typehusproducenterne, men det kan sagtens lade sig gøre at leve op til bygningsreglementet.
- Vi har set huse, der var meget tætte, fordi man havde været tvunget til at opbygge ekspertise i at bygge tæt. I områder med meget vind skal husene være tætte, ellers kan der tydeligt mærkes træk, og det går ud over komforten i huset, siger Lars Due og henviser til Vestkysten, som et geografisk område, hvor producenterne har lært sig at bygge tæt og nåede helt ned på 0,5 l/s/m2.
- Men også i Sverige og især i Tyskland er husene tættere end i Danmark, fordi der har været stillet krav til tætheden. I Tyskland er man rigtig langt fremme og har opbygget et stort marked for tætningsprodukter og løsninger, og den udvikling vil vi nok også komme til at se herhjemme, vurderer Lars Due.

Her er bygningerne utætte
El-installationer
Halogenspots
Stålskorstene
Samlinger ved væg og loft
Klemte samlinger
Installationer der trækkes i hulmur
Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte
Tilslutninger til vinduer i let byggeri
Samling gulv/fundament/væg
Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri
Bjælkelag