UgensErhverv.dk

Kun ét sæt konstruktionsnormer

Fra 1. april bliver det mere enkelt at fastsætte sikkerhedsniveauet i dansk byggeri.

16-03-2004

Fra 1. april bliver det enklere at fastsætte sikkerhedsniveauet i dansk byggeri.

I dag er der inden for dansk byggeri hele 11 danske konstruktionsnormer. Byggeriets parter har selv bestemt flere parallelle normsæt, men fra 1. april 2004 er det slut. Efter denne dato er det obligatorisk at bruge de nyeste udgaver af normerne, oplyser Dansk Standard.

Det betyder, at det gamle sæt konstruktionsnormer fra 1982 slettes som referencegrundlag i Bygningsreglementet. Det nyeste normsæt fra 1998-2003 bliver herefter det eneste gyldige projekteringsgrundlag i byggeriet.

Dansk Standard glæder sig over de mere ensartede regler.

- Der har været en lang overgangsperiode, men nu løber æggeuret ud for de gamle normer. De nye normer bygger på mere avancerede beregninger. Det giver et bedre grundlag for at fastsætte sikkerhedsniveauet i byggeriet, siger Preben Aagaard Nielsen, afdelingschef i Dansk Standard.

Hvert byggemateriale har sin egen norm – beton, murværk, stål, træ, aluminium, letbeton, tyndplade og komposit. Hertil kommer normen for fundering samt DS 409 ’Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner’ og DS 410 ’Last på konstruktioner’, der ligger til grund for de øvrige.

Dansk Standard oplyser, at nogle af byggeriets brancher inden for beton- og stålområdet er begyndt at bruge de nye normer, mens andre har forholdt sig afventende.

De nye regler betyder, at hvis der udstedes en byggetilladelse, eller et byggeri anmeldes den 1. april eller derefter, er det ifølge Bygningsreglementet kun de nye konstruktionsnormer, der gælder.

Man kan dog fortsat vælge at bruge ENV Eurocodes, der er de kommende obligatoriske fælleseuropæiske konstruktionsnormer.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres