Lysplader uden sikkerhedsnet

Ny trædefast dansk pvc-plade vil erobre markedet for 1-lags lysplader til uisolerede bygninger.

25-10-2005

Hvert år lægges der 200-250.000 kvm. nye lysplader på danske uisolerede bygninger. 90 procent af dem er 1-lags PVC-plader, og de er ikke trædefaste. De har hidtil skulle sikres med et stål- eller nylonnet under lyspladen for at opfylde lovgivningen.
En besværlig og dyr foranstaltning, men da PVC-pladen er betydelig billigere end sin dyrere fætter udført i det stærkere polycarbonat, så har det kunnet betale sig.

Nu sender det danske firma Tagma, med den tidligere Opticolor-direktør Claus Lyngbæk i spidsen, imidlertid en helt ny tagplade på markedet. Går det som han forventer, sendes de gamle PVC-tagplader nu på pension.

- Vi regner med at få en meget betydelig del af markedet for 1-lags plader. Der er simpelthen ingen grund til at holde fast i den traditionelle pvc-lysplade, hvor der skal etableres net. Tagma-pladen er dyrere i indkøb, men betydeligt billigere, når man slipper for udgiften til nettene. Samtidig er man helt fri for generne fra stålnet, der ruster, fugle der bygger reder i nettene, eller net der samler snavs og støv, siger Claus Lyngbæk.

Det er alt lige fra kvægstalde til lagerhaller og maskinhuse, der er storforbrugere af lysplader. Ifølge gældende regler skal et tagareal svarende til mindst 5 procent af bygningens gulvareal dækkes af vinduer, ovenlys eller lysplader.
Men skal der arbejdes i bygningen nedenunder, udgør vinduer og lysplader ofte et endnu større areal for at give nok lys.

Nyt firma løser gammelt problem
Med opstart i år har Tagma endnu ikke haft 1-års fødselsdag, før det kunne sende sin nye lysplade på markedet.

- Gennem mine mange år i tagindustrien er jeg ofte blevet spurgt om, hvornår der dukkede en 1-lags trædefast PVC lysplade op, der var til at betale. Behovet har hele tiden været der, så vi indledte et samarbejde med en udenlandsk producent, der kunne levere en lysplade med de egenskaber, vi ønskede, fortæller Claus Lyngbæk.

- Det blev 0,9 mm lysplade, der er lavet i en helt ny type PVC, som er mange gange stærkere end de traditionelle plader, der endda er en del tykkere. Den nye PVC tåler både tunge belastninger og hårde stød og slag, siger Claus Lyngbæk.
Ifølge ham er den nye PVC’s eneste svage punkt i forhold til polycarbonat, at det har et lavere smeltepunkt. Tagma lyspladen smelter ved 60-65 grader, hvor polycarbonat holder til 120 grader.

- Men det lavere smeltepunkt har kun en praktisk betydning i forbindelse med helt specielle tagkonstruktioner. Til et helt sort tag med meget høj rejsning, eller på et tag over en stærkt varmeafgivende produktionshal, ville jeg anbefale alternativet i polycarbonat ellers ikke, siger Claus Lyngbæk nøgternt.

Frem over stepperne
I den kommende tid introduceres Tagma pladen for de udførende og forhandlerleddet, som udgøres af landets tømmerhandlere.
Men Tagma hviler ikke på laurbærrene, firmaet vil nemlig sende den ene produktnyhed efter den anden på markedet med 2-3 måneders mellemrum.

- Vi har adskillige tagprodukter undervejs indenfor lys og ventilation til både industri og landbrug. Vi arbejder med isolerede plader, flerlagsplader, plader med flere meter stort spænd og plader til ståltage, siger Claus Lyngbæk og nævner også et udviklingsprojekt, hvor hele rygningen samt de tilstødende 2-2½ meter tagflade op til rygningen udføres i lysplader med oplukkelige åbninger. Det vil forsyne bygningerne med en hidtil uset grad af lysindfald.

- mir