UgensErhverv.dk

Blomster på tøjet

Entreprenørvirksomhed køber miljørigtigt arbejdstøj til sine medarbejdere.

11-03-2004

Entreprenørvirksomheden vil have miljørigtigt arbejdstøj til sine medarbejdere. Leverandørerne skal nu leve op til EU’s blomstermærke for miljørigtigt tøj.

Af jounalist Michael Rughede

Miljø, etik, bæredygtighed og grønne regnskaber er ord, der oftere og oftere høres på virksomhedernes direktionsgange. Simpelthen fordi de er med til at flytte rundt på tallene i årsregnskabet og få aktiekurserne til at danse.

I arbejdet med at holde sig på forkant med kravene til en moderne virksomhed forlanger NCC nu, at deres medarbejdere bliver klædt på med miljørigtigt arbejdstøj. Nu skal leverandørerne af tøjet derfor opfylde kravene i EU’s miljømærke, Blomsten.

- Det er nødvendigt at træffe sine valg ud fra en levetidsbetragtning. Nu kan vi give medarbejderne arbejdstøj, som fra vugge til grav belaster miljøet mindst muligt. I forvejen håndterer vi selv skadelige stoffer, så de ikke belaster miljøet. Vi er langt fremme med genbrug og sørger for at minimere energiforbruget på blandt andet byggepladserne. Selvfølgelig må vi også have sikkerhed for, at arbejdstøjet belaster miljøet mindst muligt, siger Søren Ulslev, medlem af NCC’s koncernledelse og adm. direktør for NCC Construction Danmark.

Blomsten skal på alt tøj
Før alt tøj i NCC kan miljømærkes, er der dog noget vej endnu. Firmaet bruger årligt 11.000 stykker arbejdstøj. I øjeblikket er 30% af dette så miljørigtigt, at der umiddelbart kan sættes en blomst på det, og tallet lyder på knap 60%, når året er omme. Tilbage er tøj i småtingsafdelingen, T-shirts, sokker, sko, kasketter mv., som NCC nu undersøger, om det også er muligt at stille tilsvarende miljøkrav til.

En beklædningsdel, der dog ikke er mulig at miljøgodkende nu, er de selvlysende sikkerhedsveste til NCC’s ca. 1000 vejarbejdere. Ingen tekstilproducenter har endnu løst problemet med at lave fluorescerende stof på en miljøvenlig måde.

- I dag sker der en hastig teknologisk udvikling i tekstilbranchen. Jeg håber sandelig, at der forskes så meget i bæredygtige tekstiler, at vi i løbet af de nærmeste år kan få alt vort arbejdstøj miljømærket, siger Søren Ulslev og markerer dermed virksomhedens vilje til at komme hele vejen rundt om miljøproblematikken.

Iflg. Kansan Kwintet i Odense, der leverer arbejdstøjet, er NCC det første store danske entreprenørfirma, der forlanger miljømærket arbejdstøj.



NCC skifter ud til miljøvenligt arbejdstøj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger