Taget laver strøm

Med ny solcelle-teknologi producerer selve tagfladen energi til husets beboere.

14-09-2005

De danske bygninger skal gøres mere energibesparende. Derfor er der i øjeblikket stor fokus på at forbedre og isolere bygningernes klimaskærm og generelt tænke energibesparende løsninger med kort tilbagebetalingstid.

Man kan også gå den anden vej, og lade bygningen selv yde et bidrag til beboernes energiforbrug.

Som det første i Danmark har boligbyggeriet Solengen i Hillerød fået et tag, hvor de strømproducerende solceller er lagt ind som en integreret del af banevaren.

- Vi kommer måske til at tænke i løsninger, der udnytter vedvarende energi, inden for kortere tid end vi tror. Med et anlæg som dette har vi for første gang et solcelleanlæg, der er robust, nemt at etablere og som ikke skæmmer bygningen, siger Lars Kvist, konstruktør og miljøleder i Arkitema, der er ansvarlige for tagkonstruktionen med solcellerne, hvor Byfornyelse Danmark og Cenergia deltager i solcelle-projektet, mens Rubow & Nielsen er arkitekter.

Mere effektiv teknologi
Det er fælleshuset i det lave byggeri, der får monteret solcellerne. Taget er bygget op med krydsfinérplader belagt med en speciel tagfolie fra Sarnafil, hvor solcellerne ligger som en tynd film, der er påsvejset en del af den pvc-frie tagfolie.
Der er således solceller på 48 af tagets 90 kvm.

Den nye solcelletype har på en gang et mere anonymt udseende og er mere effektive end de traditionelle krystallinske solceller, der oftest er monteret i skråtstillede paneler på taget.

- De krystallinske solceller er meget følsomme overfor skygger, fordi de er serieforbundne. Når der skygges for en del af cellerne fås et lavere udbytte fra resten af cellerne, de er forbundet til. Og på et tag er der ofte skygger på et eller tidspunkt af dagen fra ventilationsrør, skorstene, udluftningskanaler, siger Lars Kvist.

- Den nye solcelle-type er væsentlig mindre følsom, og det gør, at det effektive areal til energiproduktion bliver større. Det betyder også, at der er et meget stort areal på de danske tage, hvor der kan etableres solceller enten ved nybyggeri eller som led i en tagrenovering, siger Lars Kvist.

Solcellerne i tagfolien er effektive med en hældningsgrad ned til 3 pct., hvilket gør dem velegnede også til helt flade tage, hvis der blot etableres en let form for hældning.

Sænker el-regningen
Anlægget i Hillerød har en kapacitet på 2,2 Kwh. og den producerede strøm kommer til at bidrage positivt til el-regnskabet.

- Der er i øjeblikket en ordning for den slags små anlæg, så overskudsproduktionen kan sendes tilbage til elværket via en tilbageløbsmåler. Den energi man ikke selv bruger, får elmåleren til at dreje baglæns, så elregningen tilsvarende formindskes, siger Lars Kvist, der ellers medgiver, at økonomien ikke i øjeblikket hænger sammen for den slags solcelleanlæg.

- De er dyre i anskaffelse, men prisen på teknologien vil formodentlig hurtigt falde. Til gengæld er solcellerne meget robuste og Sarnafil T tagfolien har en levetid på over 40 år. Så må vi se, hvor længe solcellerne vil kunne producere strøm, for ydelsen falder for alle solceller over tid, siger Lars Kvist. Sarnafil garantere dog, at solcellerne ikke taber mere end 20 pct. i ydeevne i løbet af de første 20 år.

Fremtidens teknologi
Foreløbigt er solcelle-teknologien beregnet for industri og større boligbyggeri.

- Der er så stor efterspørgsel på solcellefolien, at vi koncentrerer os om de store markeder i øjeblikket. Om nogle år er der kommet flere producenter til, priserne falder, og det private boligmarked kommer med, vurderer adm. dir. Peder Namensen, fra Sarnafil. Det er især det tyske marked, der, takket være nogle favorable tilskudsordninger, aftager stort set al solcellefolie. Og det er både industri og privatboliger, der investerer i solceller.

- Det er med solcellerne, som da vindmøllerne kom frem. De er nye og spændende, men dyre. Herhjemme er tilbagebetalingstiden i øjeblikket på omkring 20 år, men om få år er den måske på 10-12 år, og så vil solcelle-teknologien få langt større udbredelse, vurderer Peder Namensen.

- mir