Synlige forbedringer giver status

Derfor er de mere ’skjulte’ energi-investeringer ikke i høj kurs hos boligejerne.

09-09-2005

Derfor er de mere ’skjulte’ energi-investeringer ikke i høj kurs hos boligejerne

Boligejere tøver med at investere i nye energivinduer, hulmursisolering og andre energiforbedringer i deres boliger. De vil hellere bruge pengene på et nyt køkken eller andre mere synlige forbedringer.

Det er en af konklusionerne i en analyse, som seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi har gennemført.

Selv om investeringen ofte kan tjene sig hjem i løbet af få år gennem besparelser på varmeregningen, og dermed giver et bedre afkast end selv den bedste pensionsordning, lader husejeren ofte være.

I vor forbrugskultur
Ole Michael Jensen mener ikke, at husejerne mangler penge, interesse for eller viden om energiforbedringer.

- Som udgangspunkt er de positive, men de befinder sig i en livssituation, hvor andre ting er vigtigere end energiforbrug og energibesparelser, siger han.

- I vor forbrugskultur, hvor vi i høj grad kommunikerer status og livsstil gennem forbrug, er det ikke nok, at der er en økonomisk gevinst forbundet med en investering. Der skal også helst være en symbol- eller statusgevinst. Og netop det får mange husejere til at prioritere energiforbedringer lavt.

Ifølge forskeren tæller det mere, hvis en energiforbedring kan ses. Det er f.eks. tilfældet, når en udskiftning af vinduer fører til, at et gammelt hus genvinder sit originale udseende, eller når en tagisolering gennemføres samtidig med, at der alligevel skal lægges et nyt tegltag. Det er synliggørelsen, der tæller.

Energimærke de enkelte huse
- De fleste husejere tror nemlig fejlagtigt, at deres forbrug er lavt – selv om det faktisk er højt. Derfor er det vigtigt, at husejerne altid har let adgang til oplysninger om eget energiforbrug og i den forbindelse mulighed for at sammenligne sig med andre huse af samme alder og størrelse. Hvorfor ikke lade de enkelte huses energimærke ligge frit tilgængeligt på en hjemmeside ligesom ejendomsvurderingen?

Konsulenter fra energimærkeordningen foreslår, at fjernvarmeværkerne skal ændre deres tarifpolitik, så den faste tilslutningsafgift kun kommer til at udgøre en mindre del af regningen. Andre forslag går på at ændre ejendomsskatten, så den bliver afhængig af ejendommens energiklasse. Der kan også gives skattefradrag for investeringer i energiforbedringer.

Påmindelser og bøder
Administrativt foreslår energikonsulenterne, at myndighederne i højere grad håndhæver reglerne, f.eks. ved at udsende påmindelser og bøder til bygningsejere, som ikke efterlever loven om energimærkning. Og der bør gøres mere opmærksom på energimærkningsordningen gennem kampagner og reklamespots i tv.

Undersøgelsen er gennemført for Energistyrelsen som led i forarbejdet til regeringens nye energihandlingsplan.

- tm,nn