UgensErhverv.dk

Politisk stinker

DR 1 har endnu engang skævvinklet en dansk virksomhed på det groveste.

12-01-2004

DR 1 har endnu engang skævvinklet en dansk virksomhed på det groveste.

Af peter odsgard, BygTek

Som sædvanlig - kan man næsten fristes til at sige - er det DLH, der får en tur i den politiske centrifuge.

Tidligere - 4 gange - har DLH været vinklet - med aber, landbrug/afbrænding, havemøbler, ulovlig skovhugst, diktaturstater og denne gang en flodbølge.

Søndagsavisen 11. januar kl. 21.15 havde en tragisk historie om en landsby på Sumatra/Indonesien, hvor en flodbølge havde betydet væsentlige tab af menneskeliv.

Historien var bygget op omkring et ægtepar, der bor her i landet, hvor manden var netop fra denne landsby. Nære familiemedlemmer var omkommet.

Årsagen var ifølge udsendelsen, at et reservoir, hvor stammerne lå "på lager", var gået over sine bredder og havde sendt hundredvis af stammer ned mod landsbyen. Det skyldtes en usædvanligt kraftig regnperiode.

DLH fik så vist sin facade og lastbiler fra Cameroun med gentagelser af mere end to år gamle påstande. DLH var skurken, de købte nemlig træ i området - fældet ved ulovlig skovning.

Konklusion - DLH’s ansvar.

Historien er meget trist på grund af de menneskelige tab, men dækker mere over et korrupt område med mangel på kontrol. DLH har for mange år siden indført en skærpet kontrol ved sine indkøb, men i de aktuelle lande vil det være umuligt at være 100% sikker... selvom der er et certifikat. DLH gør en forskel ved sin politik i de områder, hvor de handler.

I de skandinaviske lande opbevares stammer på samme måde i elve, og her sker ofte materiel skade på havneanlæg og broer. Men her er en lovgivning.

Den opmærksomme seer ville bemærke, at billederne fra landsbyen viste mange rødder og flækkede stammer. Der blev zoomet ind på enkelte snitflader på skovet træ. Lad os se billederne igen!

DR 1 med Lisbeth Knudsen i spidsen har således gjort det igen, forvandlet licensmidlerne til at fremføre politiske budskaber.

Hun ved det givetvis selv, men vil hun tage konsekvensen og finde sig et job på en lokalavis, så ikke hele landet udsættes for hendes manglende styring af medarbejderne.

DR 1 fremførte flere gange under indslaget, at DLH ikke havde ønsket at kommentere indslaget. Det er direkte usandt. BygTek er i besiddelse af brevkopier, hvoraf det fremgår, at DLH ikke ønskede at besvare en række spørgsmål til brug for indslaget før udsendelsen. Da DLH belært af erfaringer ikke ville se endnu et sammenklip til støtte for DR 1’s egne synspunkter.

Derfor tilbød DLH’s direktør Jørgen Møller-Rasmussen at komme direkte i studiet og besvare spørgsmål - men det afslog DR 1

Føj for en politisk stinker.

Børsen
Omtalen har i dag ført til fald i DLH’s aktie. Småsparere er blevet nervøse. Kursen er faldet 10 - 15 point siden i fredags. Ærgerligt, for gennem det sidste år har flere tilsyneladende opkøbt væsentlige portioner - ca. 400.000 stk. er handlet indenfor det sidste år - uden at nogen dog har meldt om at have købt eller solgt over fem procent. Det totale antal B-aktier er 153.000 stk.

I dag optræder således et købsønske på fondsbørsen om samlet 10.400 stk. DLH aktier til kurs 250. Mere end 35 point under fredagens kurs.

Hvor er børstilsynet, når et statsmedie ubegrundet kaster en dansk virksomhed ud i en grov manipulation.

Hvem dækker småsparernes tab?

Mere information: Læs DLH´s svar - klik her

Brochurer

Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved

Ulovligt gør-det-selv kan få alvorlige konsekvenser

Ulovligt gør-det-selv kan få alvorlige konsekvenser

Ifølge en undersøgelse fra Gjensidige og TEKNIQ udfører mange danske boligejere projekter, de slet ikke må udføre

Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis

Voldsom prisstigning på nyt badeværelse

Voldsom prisstigning på nyt badeværelse

Badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere