UgensErhverv.dk

Øget dynamik i tømmerhandel

Davidsens Tømmerhandel, der har købt Willesens Trælast og Byggecenter, vil bygge ny tømmerhandel ved Toftlund

30-08-2005

Davidsens Tømmerhandel, der har købt Willesens Trælast og Byggecenter, vil bygge ny tømmerhandel ved Toftlund

Af Jørgen Hansen

Davidsens Tømmerhandel A/S, der har hovedsæde i Vojens, har ekspanderet ved at overtage Willesens Trælast og Byggecenter i Høruphav ved Sønderborg, hvilket vil sende den samlede årlige omsætning pænt over 400 mio. kr.

- Ejeren af Willesens var interesseret i at sælge, og da den ligger fint geografisk for os, slog vi til, oplyser ejeren af selskabet gennem 35 år, Povl Davidsen.

Davidsen har i dag afdelinger i Vojens, Haderslev, Christiansfeld, Toftlund og nu altså også Høruphav. Hidtil har der været afdelinger i både Toftlund og Agerskov, men de har ligget med kun seks kilometers afstand i Midtsønderjylland, og det er derfor blevet besluttet at samle dem i Toftlund, men her kniber det efterhånden med pladsen, så derfor planlægger selskabet at bygge en ny tømmerhandel på 3000-3500 kvadratmeter ved Brundtland-centret uden for Toftlund, hvilket skal styrke salg og organisation.

- Det er rigtigt, at planerne går i retning af at opføre en ny tømmerhandel, men vi skal lige først have undersøgt, hvor vi kan få det ideelle stykke jord, og før det er sket, kan vi ikke indlede byggeriet, siger Povl Davidsen.

Stor fleksibilitet

Der er ikke aktuelle planer om at etablere afdelinger uden for Sønderjylland, men det afholder ikke Davidsens Tømmerhandel, der er en af landets største privatejede tømmerhandler og byggemarkeder med over 160 ansatte, fra at levere varer i næsten hele Danmark.

- Det hænger ganske enkelt sammen med, at vi er yderst fleksible. Vi har en logistik, der er helt i top. Vi leverer varer på Fyn hver dag, og hvis kunden bestiller før kl. 14, har han som regel varerne før kl. 7 næste morgen. Vi har ekstrem hurtig levering, fastslår Povl Davidsen.

I det seneste regnskabsår er både omsætning og indtjening øget. Nettoomsætningen steg således fra 344,2 mio. til 388,2 mio. kr. Resultat før skat steg fra 9,3 til 12,5 mio. kr. Egenkapitalen steg fra 53,1 til 61,5 mio. kr.

- Det ser fornuftigt ud for os, men det går jo for tiden i det hele taget godt for branchen. Vi har fremgang i salget til både private og professionelle, hvor det især er salget til entreprenører og håndværkere, der er pænt stigende, så det er ikke så ringe.

Udover hurtig levering og høj service med mange dygtige medarbejdere peger han også på, at selskabet rent markedsføringsmæssigt adskiller sig fra flere andre i branchen, hvor det profilerer sig under ’Davidsen – alt til byggeri’ i samtlige afdelinger, hvor Sønderjylland er godt dækket ind, men derfor vil Povl Davidsen ikke afvise, at det kan blive aktuelt med ekspansion ved at etablere endnu en afdeling i landsdelen.

- Det kan man aldrig vide, for det er ikke til at forudsige, hvad der vil ske i den retning.

Still going strong

62-årige Povl Davidsen byggede afdelingen i Vojens op fra 1963, hvorefter der skete et generationsskifte, idet han overtog virksomheden fra sin far i 1970,

- Jeg er still going strong og nyder hver arbejdsdag. Vi har i de senere år gennemført et generationsskifte ved at tage nye kræfter ind i ledelsen, ligesom vi har uddelegeret mere ansvar til vore afdelingsledere, og det har ført til øget dynamik i virksomheden, fortæller Povl Davidsen, der således bestemt ikke har planer om at trække sig.



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København