UgensErhverv.dk

Flere polak-sager

Mistanke om, at byrådsmedlem ulovligt beskæftiger polske håndværkere, mens rigmand står til en bøde på 200.000 kr.

24-08-2005

Landmand, kloakmester og byrådsmedlem for Venstre, Jens Jacob Bonde, Odder, er af 3F meldt til politiet efter mistanke om, at han ulovligt beskæftiger polske håndværkere i forbindelse med opførelse af en svinestald til ca. 10 mio. kr.

3F meddeler – efter at have talt med to polske murere, som rejser staldens ydervægge, at den ene oplyser han er selvstændig, og den anden, at han er ansat af en entreprenør i Midtjylland, som 3F nu forsøger at tegne overenskomst med. Mislykkes det udelukker fagforeningen ikke, at den vil lave en fysisk blokade ud for Jens Jacob Bondes byggeplads.

Selv mener bygherren, at han har gjort alt for at sikre sig, at tingene foregår efter bogen, og peger på, at det lokale murerfirma, han normalt benytter sig af, ikke havde tid til arbejdet, og mener ikke, at det er hans ansvar, at kontrollere en entreprenørs medarbejdere.

Omvendt mener 3F, at det ikke er nok at tro, at forholdene er i orden. Og at man netop som politiker burde sikre sig i lyset af sagen om udviklingsminister Ulla Tørnæs´s mand, som også troede, at alt var i orden, da han ansatte østeuropæisk arbejdskraft i sit landbrug, men hvor virkeligheden viste sig at være en anden.

Kæmpebøde på vej
Samtidig har politiet i Århus nu afsluttet efterforskningen af en sag mod en rigmand i Risskov, som har brugt polske håndværkere til at restaurere sin patriciervilla. En sag, som kom frem i lyset, da en af polakkerne blev kvæstet ved et fald fra et stillads. Arbejdstilsynet blev tilkaldt, som meldte sagen til politiet, som dog allerede inden havde byggepladsen i kikkerten.

Meget tyder på, at polakkerne til en løn på omkring 45 kr. i timen, har modtaget løn direkte fra husejeren, og derfor ikke opfylder EU-reglerne. De siger, at håndværkere fra østeuropæiske lande skal have en arbejdstilladelse for at tage job her i landet, eller være ansat i et polsk firma, som har sine aktiviteter og medarbejdere i Polen, hvorfra de har adgang til at udstationere deres medarbejdere i Danmark, men aflønnes af det polske firma.

Polakkerne har arbejdet på byggepladsen siden november sidste år, og det er i lyset af den lange ansættelse, at bødens størrelse skal ses, som formentlig bliver omkring 200.000 kr. Accepterer villaejeren ikke kravet, bliver sagen afgjort ved en retssag.

I øvrigt efterforsker udlændingeafdelingen hos Århus Politi omkring 10 andre byggesager om mulige ulovlige arbejdsforhold med østeuropæere.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København