Nye huse på flade tage

Med præfabrikerede tagboliger skal de flade tage fra 60-70’ernes boligbyggeri befolkes.

23-08-2005

Der er en snert pionerånd over projekt Soltag, der præsenteres for offentligheden den 26. august på Amager. Det smager lidt af 1800-tallets Enrico Dalgas og opdyrkningen af det øde hedeland.
Ufrugtbare sandede jorde kunne med teknisk snilde omdannes til nye levesteder og indtægtsgrundlag for tusinder af danskere.
På samme måde med de flade tage på det almene boligbyggeri fra 60-70’erne. Tagene ligger bare uproduktive hen og samler regnvand, men med de visionære tanker i Soltag kan de ´indvindes´ til nyt boligland, der kan huse tusinder af nye beboere.

- Alene i Københavnsområdet har vi optalt 1000 mulige boliger, der kunne etableres, hvis man udnyttede de egnede lokaliteter. Og der er mange andre lignende steder rundt om i landet, fortæller Jakob Klindt, projektleder fra Byfornyelse Danmark, der er en af drivkræfterne bag projektet, som også tæller VELUX Danmark, Cenergia, Borry Henriksen og arkitekterne Nielsen og Rubow.

- Det handler om at udnytte tagarealerne i områder med en vis herlighedsværdi. Der, hvor mange gerne vil bo, men der er småt med udbud af boliger, kan tagmodulerne være nye spændende alternativer, siger Jakob Klindt.

Variationer over et tema
Tagmodulerne tænkes fremstillet i individuelt tilpassede enheder, hvor materialevalg, udformning og sammensætning afhænger af det enkelte projekt. Basisboligen er en 2-rums på 84 m2 inkl. hems, som kan udvides ved sammenkobling af flere moduler til 3 og 4 rums boliger på over 100 m2.
Til projektpræsentationen er modulerne tilpasset bebyggelsen i Gyldenrisparken og Kantorparken på Amager, og de er udformet som 0-energi boliger.
Takket være et stort solcelleanlæg, kraftig isolering, varmepumpe og kontrolleret ventilering gøres boligen CO2-neutral, og den udgør en energimæssig selvstændig enhed, der ikke behøver tilslutning til varmeforsyningen fra bygningen nedenunder.

- Det er en Rolls Royce af et tagmodul, men en bygherre kan naturligvis selv vælge, hvordan modulerne skal indrettes og udformes. I dette projekt er tagfladerne store for at give plads til solcellerne, men man kunne også lave en mere lodret væg i forlængelse af den eksisterende mur, så boligerne undgik de skrå vægge og fik større indvendigt gulvareal, siger Jakob Klindt.

- Selve industrialiseringsprocessen i fremstillingen af modulerne gør, at det stadig vil være rationelt at bygge, selvom de er individuelt udformet. Der er ingen af modulerne, der vil være ens fra projekt til projekt, og dermed opnår man også en arkitektonisk forskellighed, siger Jakob Klindt.
Ifølge Projekt Tagbolig er den præsenterede energivenlige løsning blot tre til fire procent dyrere i forhold til en normal bolig.

Beboeraccept
Hvor udbredt tagmodulerne bliver på de danske tage, er foreløbig et åbent spørgsmål.
De egnede bygninger udgøres først og fremmest af almene boliger, og placeringen af et tagmodul kræver accept af beboerne, som skal beslutte, om de vil have nye og dyrere lejligheder øverst oppe.

- Man kan forestille sig flere måder at kompensere beboerne på. Det kan f.eks. være ved, at prisen, man betaler for selve tagarealet til modulet, bruges til at renovere den eksisterende bygning. At modernisere badeværelser eller udskifte vinduer, siger Jakob Klindt om en etableringsmodel, der vil være en gevinst for både gamle og nye beboere.

I Soltag håber man også på, kommunerne vil spille med. Ifølge Jakob Klindt har Københavns Kommune vist interesse for projektet, men det bliver sandsynligvis i Horsens, at de første tagboliger opføres. Her planlægges et konkret projekt med opførelse af 12 tagboliger på 80-100 m2.