UgensErhverv.dk

VVS-firma laver egen undersøgelse

Bravida Danmark afviser at have deltaget i et topstyret VVS-kartel. 16 chefer kaldt til samtale med advokat

18-08-2005

Konkurrencestyrelsens undersøgelse af ulovlige kartelaftaler inden for VVS-branchen er for langsom, mener et af de anklagede VVS-firmaer, Bravida Danmark, som derfor nu indleder sin egen undersøgelse.

- Desværre kommer der til at gå flere måneder, før Konkurrencestyrelsen er klar med konklusioner på deres undersøgelser af VVS-branchen, siger adm. direktør, Jesper Haugaard. Derfor iværksætter vi nu selv en intern undersøgelse. Vi mener ikke, der er noget at komme efter, og vi vil derfor arbejde for at få renset vores navn hurtigt.

Han peger også på, at det slet ikke er i Bravidas interesse af medvirke i eventuelle karteller.
- Det ville jo betyde, at konkurrenter, der ellers ikke ville overleve, ville overleve med støtte fra os. Det har vi slet ingen interesse i.

16 direktører og chefer i Bravida vil blive interviewet af advokatfirmaet Plesner via advokat Christian K. Lauridsen, som er medstifter af Dansk Forening for Konkurrenceret. Samtalerne skal afdække, om der kunne tænkes at være hold i rygter, mistanker og avisskriverier om, at der i virksomheden skulle være foregået kartelvirksomhed, hvor konkurrenter aftaler, hvem der skal vinde en opgave og til hvilken pris.

Fakta på bordet
- Det er vigtigt at få fakta frem, påpeger Bravidas økonomidirektør, Jack Nielsen, som understreger, at ingen af de 16 personer er udvalgt på grund af mistanke om, at de har deltaget i ulovligheder.
- Der er ikke tale om stikprøver. Undersøgelsen omfatter samtlige direktører og chefer, der har eller har haft et strategisk og operationelt ansvar i driften omkring VVS-forretningen.

VVS udgør lidt under en tredjedel af Bravida Danmarks samlede omsætning, der sidste år var på 1,4 mia. kr. Undersøgelsen skal afdække eventuelt ulovlige handlinger, der kan være sket fra oktober 2002 og frem til i dag. Det var netop i oktober 2002, at Bravida købte hovedparten af Semco af C.W.Obel og fik ny ledelse.

Resultatet af undersøgelsen ventes klar i begyndelsen af september.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København