Stor forskel på gebyrer på byggeri

En ny analyse viser, at der er store forskelle på, hvor stor en regning kommunerne sender til de borgere og virksomheder, der vil bygge

27-03-2013

I Holstebro koster det 2.800 kroner at få sagsbehandlet byggeriet af en 5.000 kvadratmeter stor fabrikshal. Den samme arbejdsopgave koster i København 875.000 kroner. Byggeriet af et almindeligt parcelhus koster i Holstebro 1.700 kroner at få sagsbehandlet, mens det samme hus koster 15.000 kroner at få godkendt i Lyngby-Taarbæk. En ny analyse fra Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer viser, at der er store forskelle på den regning, som kommunerne udskriver til de borgere og virksomheder, som vil bygge.

- Jeg undrer mig over, at prisforskellene kan være så store. Det er jo den samme arbejdsindsats, vi taler om. 875.000 kroner er for mig at se en urealistisk høj pris, der jo svarer til, at mindst halvanden medarbejder arbejder på sagen i et år. Så langt tid er der forhåbentlig ingen, der bruger på en byggesag, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

Tid eller kvadratmeter
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har gennem længere tid påpeget, at både tiden, det tager, og prisen for at få behandlet en byggesag svinger alt for meget, når det gælder udvidelser eller nybyggeri af landbrugsbedrifter.

- I nogle kommuner opgøres regningen til landmanden på baggrund af tidsforbruget. Andre steder beregnes byggesagens pris på basis af byggeriets antal kvadratmeter eller kubikmeter. Det giver ikke mening at opkræve gebyr efter eksempelvis kvadratmeter, hvis der er tale om en helt simpel hal til fx fjerkræ. Tidsforbruget er lavt, men antallet af kvadratmeter er stort. Den uensartede praksis mellem kommunerne er med til at bremse nye investeringer, siger chefjurist Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer.

Både Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at regeringen i Vækstplan DK lægger op til, at kommunerne skal til at tage en fast timepris.

- Timepriser gør det muligt at betale, det sagsbehandlingen koster. Det giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. Det er en fair løsning og forudsætter selvfølgelig samtidig, at kommunerne er effektive, når taxameteret er slået til, lyder det fra de to organisationer.

- kj