UgensErhverv.dk

Nordeuropas mest moderne akvarium klar til åbning

I dag indvies Den Blå Planet, og dermed har Danmark fået et akvarium med en unik arkitektur, der ikke er set lignende andre steder i verden

21-03-2013

- Det har været fantastisk spændende at være en del af en proces, hvor vi for mere end 600 mio. kr. har kunnet bygge et unikt bygningsværk, hvis arkitektur og teknik har stillet de ypperste krav til fantasi og kunnen. Der er til byggeriet indhentet bidrag fra mange lande i Europa, USA, Asien, Sydamerika ja endog fra Australien. Men arkitekturen og hovedparten af dem, der har omsat visionen til en færdig bygning, er fra Danmark. Det kan og bør vi alle være stolte af. At byggeriet er færdigt til tiden og indenfor det afsatte budget, skyldes en fremragende indsats af de dygtige medarbejdere, der på alle niveauer har styret byggeprocessen. Derudover har vi været beriget med sponsorer og finansieringspartnere, der fra projektets start har forstået at stille de fornødne midler til rådighed, siger Bent Frank, der siden Fondens etablering har været formand for Bygningsfonden Den Blå Planet.

Hovedbidragyderne til realiseringen af Den Blå Planet er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

- Den Blå Planet er blevet det enestående sted, vi drømte om fra starten. En spektakulær og moderne kulturinstitution og et akvarium i verdensklasse med appel til mange. Det er en bygning med internationale dimensioner. Et arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn, siger administrerende direktør Flemming Borreskov, Realdania.

Besøgende trækkes ned i dybet
- Vi har ønsket at bringe de besøgende helt ned i fiskenes verden. Derfor tager vores udformning af Den Blå Planet udgangspunkt i historien om vand og livet under havets overflade. Vi ser bygningen som en kæmpe hvirvelstrøm, der trækker de besøgende ned i dybet og ned til de fascinerende oplevelser, der venter blandt alverdens fisk og havdyr, siger kreativ direktør Kim Herforth Nielsen, 3XN, der er arkitekten bag byggeriet.  

Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Kommune, glæder sig over, at Tårnby Kommune nu får tilført et aktiv i en helt usædvanlig klasse.

- Med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium får vi et kulturelt aktiv, der ikke kun er til glæde for kommunens borgere, men som rækker langt ud over Tårnbys grænser og vil tiltrække gæster fra nær og fjern, siger Henrik Zimino.

Formanden for Danmarks Akvarium, professor Flemming Frandsen, ser frem til, at Den Blå Planet bliver et center for nye oplevelser i Øresundsregionen.

700.000 gæster om året
- Vores ambition er at være vært for 700.000 gæster hvert år, og vi bliver dermed også en af Danmarks fem største turistattraktioner. Vi har fået et akvarium, der kan måle sig med verdenseliten på akvarieområdet, som bringer os tæt på havets biologi, og som bidrager til at styrke interessen for naturvidenskaben, siger Flemming Frandsen.

Den Blå Planet bliver officielt indviet 21. marts af Hendes Majestæt Dronningen. Dagen efter, 22. marts kl. 10, åbner Den Blå Planet, Danmarks Akvarium for publikum.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København