Seneste regeringsindgreb skaber så stor usikkerhed, at det hindrer en fornuftig markedsudvikling, advarer Tekniq
21-03-2013
Solcellemarkedet er nu underkastet så stor usikkerhed, at det hindrer en fornuftig markedsudvikling. Derfor er der behov for, at regeringen medvirker til at få solcellemarkedet til at fungere igen.
– Den aktuelle lovændring, der forringer mulighederne for, at landbrug kan udnytte bare marker til produktion af energirigtig solel, er blot ét af en række forhold, der i praksis betyder, at solcellemarkedet får endnu sværere vilkår, siger Niels Jørgen Hansen, der er administrerende direktør i Tekniq Installatørernes Organisation.
Tekniq har i dag, den 20. marts, afsendt et brev til klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), hvor Tekniq gør opmærksom på netop disse problemstillinger.
– Det danske solcellemarked lider i forvejen under stor usikkerhed efter den politiske aftale om nye solcelleregler i november måned 2012. Markedet for små solcelleanlæg er næsten gået i stå, og der er fortsat så mange uafklarede spørgsmål om større solcelleanlæg, at nye solcelleanlæg kun igangsættes i meget lille omfang. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at de udestående spørgsmål meget snart afklares, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
– For eksempel lagde minister med lovændringen i november op til, at der skulle være bedre vilkår for kommuner, boligforeninger og fællesanlæg i for eksempel landsbysamfund. Men i praksis er det ikke muligt endnu, fordi der stadig ikke er nogen afklaring af, under hvilke regler det kan ske, og det er ganske simpelt ikke hensigtsmæssigt. Hverken i forhold til branchen, forbrugerne eller regeringens egne målsætninger på energiområdet, siger Niels Jørgen Hansen.
Ud over regeringens forringelser, har EU-Kommissionen besluttet, at EU’s medlemsstater fra onsdag den 6. marts skal registrere alle krystallinske solceller, der kommer ind i EU fra Kina. Samtidigt blev det besluttet, at alle de registrerede solceller kan blive pålagt en straftold af ukendt størrelse, hvis EU efterfølgende beslutter at indføre en straftold.
– Det medfører, at en lang række importører og forhandlere af solceller, herunder mange af TEKNIQs medlemmer, risikerer at skulle betale told af solceller, der er bestilt i god tro før den 6. marts 2013. Desuden vil en lang periode med usikkerhed – fra 6. marts til en endelig beslutning – have som konsekvens, at solcellemarkedet går i stå, siger Niels Jørgen Hansen.
TEKNIQ finder det meget utilfredsstillende, at EU indfører told med tilbagevirkende kraft og vil opfordre regeringen til at arbejde for, at der for det første ikke bliver gennemført indgreb over for handler, der er foretaget før 6.marts og at det for det andet så hurtigt som muligt bliver afklaret, om der bliver indført straftold.
- Generelt set er det svært at finde mening i, hvorfor populære solceller, der producerer vedvarende energi, skal underlægges så svære vilkår. Regeringen fremsætter ambitiøse klimamål, men i praksis fremsætter regeringen - og EU - lovgivning, som forhindrer en fornuftig udvikling, siger Niels Jørgen Hansen.
Tekniq har opstillet de konkrete problemstillinger, som branchen står over for lige nu, fordi der endnu ikke er nogen afklaring:
- mir
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration