UgensErhverv.dk

Ny app gør det nemmere at lave tilbud på isolering

Rockwool A/S lancerer en app, som gør det nemmere at komme med tilbud på isolering

15-03-2013

Nu bliver det lettere at besvare spørgsmål fra kunder og rydde tvivlsspørgsmål af vejen. En ny app fra Rockwool A/S gør det nemlig nemmere at udregne tilbud på isoleringsopgaver og få hjælp til arbejdet.

Appen indeholder også et overblik over Bygningsreglementets krav til energiforbruget for både nybyggeri, tilbygning og eksisterende byggeri.

Viser besparelser på energiregningen
Samlet set gør appens funktioner det nemmere at fortælle kunderne, hvad de får, når de vælger Rockwool produkter, og samtidigt er appen et digitalt opslagsværk, hvor forskellige konstruktioner til nybyggeri og renovering med dertilhørende U-værdier, som kendes fra "Den Lille Lune" fra Rockwool, kun er et klik eller et swipe væk.

- Appen giver lynhurtigt et overblik over, hvor meget materiale, der skal bruges til en bestemt isoleringsopgave, og angiver en vejledende pris for isoleringen. Samtidigt kan man se, hvor hurtigt pengene kan tjenes ind igen via besparelser på energiregningen, siger Marketing manager i Rockwool A/S, Alette Kragh Schack.

Tager højde for energikilden
Appen lanceres som en del af FlexiBatts kampagnen fra Rockwool, men indeholder også informationer om en række andre produkter.

Lige meget om bygningen bliver opvarmet med olie, el, naturgas, træpiller eller fjernvarme, så tager appen højde for det, når den beregner kundens udgift og besparelse. Efter udregningen skal der bare lægges prisen for montage til, så er der et tilbud klar til kunden.

- jhn

Eksempel
Ved efterisolering af en uisoleret hulmur isoleres der med 80 mm Hulrumsfyld. Prisen er 7900 kroner, og arealet på rummet er 80 m2. Det giver en årlig besparelse på 782 liter olie, hvilket i kroner og øre svarer til cirka 7900 kroner. 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration