UgensErhverv.dk

Kloakmestrene har fået ny formand

På Danske Kloakmestres generalforsamling blev der valgt ny formand og samtidig givet grønt lys til at rykke fag- og indkøbsmesse fra Brædstrup til Messe C i Fredericia

15-03-2013

De danske kloakmestres brancheorganisation Danske Kloakmestre har fået ny formand. Henning Lübcke, der driver firmaet Skov & Haveservice i Køge, har afløst Verner H. Kristiansen, som selv ønskede at stoppe på posten efter en årrække, hvor han har formået at give kloakmestrene både synlighed og indflydelse.
Hans efterfølger har ikke tænkt sig at skrue ned for det høje aktivitetsniveau i brancheorganisationen med 500 medlemmer.

- Vi er ikke en hemmelig klub, og det bliver vi heller ikke. Vi vil fortsat være meget synlige, fastslog Henning Lübcke, efter at kloakmestrene på generalforsamlingen på Sorø Storkro havde valgt ham til brancheforeningens nye frontmand.

Henning Lübcke er 53 år. Han startede som selvstændig skoventreprenør i 1988 og drev sideløbende anlægsgartnerfirmaet Skov & Haveservice. I år 2000 blev han tillige autoriseret kloakmester. I 2009 kom Henning Lübcke i bestyrelsen for Danske Kloakmestre, hvor han siden har arbejdet tæt sammen med Verner H. Kristiansen, som han nu har afløst som formand.

Kloakmesse i Fredericia
Generalforsamlingen gav i øvrigt bestyrelsen grønt lys til at arbejde videre med planer om en fag- og indkøbsmesse i januar 2014. Danske Kloakmestre har et par gange tidligere afviklet såkaldt Kloak-events med mange udstillere og stor faglig succes. Hver gang i Brædstrup. Men i 2014 rykker kloakmestrenes udstilling til mere messe-prægede omgivelser hos Messe C i Fredericia, som også er kendt som Fredericia Messecenter.

Brancheorganisationen fik mange positive tilkendegivelser fra udstillere på messen i Brædstrup i 2012. Og tillige nogle håndfulde forhåndstilmeldinger, hvis foreningen skulle beslutte sig for at fortsætte messe-traditionen. Det sker så i 2014, hvor messecentret i Fredericia har reserveret plads til kloakbranchen torsdag den 23. og fredag den 24. januar.

Kloakmestrenes messer på lige år i det jyske supplerer Rørcenterdagene, som afvikles af Rørcentret på Teknologisk Institut i Taastrup på ulige år. I år er der Rørcenterdage 12. og 13. juni, hvor Danske Kloakmestre selv er blandt udstillerne.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration