Dårlig afdækning af byggematerialer og forkert materialevalg kan både ødelægge indeklimaet og give uoprettelige fugtskader i nybyggede huse
15-03-2013
Når der bygges nye huse eller tilbygninger, udsættes byggematerialerne for vind og vejr. Typisk bliver materialerne våde, fordi de ikke dækkes ordentligt til, eller fordi der bygges i fugtigt vejr. Det skaber gunstige forhold for fugt og skimmelsvamp i visse materialer. Skimmelsvamp er stærkt sundhedsskadeligt, og de fleste forsikringer dækker ikke råd.
160.000 svenske boliger er ramt
Når træ eller gips bliver fugtigt, kan det tage måneder eller år at reducere fugtindholdet til et acceptabelt niveau. Det medfører, at fugten bygges ind i huset via de våde materialer. Når materialerne samtidig pakkes ind i helt tætte membraner grundet øget tæthed i vore huse, kan det give uoprettelige skader, f.eks. ved råd og skimmelsvamp. I Sverige er mere end 160.000 boliger ramt af netop dette problem. Dansk byggetradition med anvendelse af tegl har store fordele, fordi tegl udmærker sig ved sin evne til let at optage fugt og afgive den hurtigt igen uden selv at tage skade eller skade de konstruktioner, som stenene indgår i.
Fugtigere klima gør tegl til det fornuftige valg
Undersøgelser viser, at klimaet i Norden bliver varmere og mere fugtigt med mildere vintre og flere frost- og tøperioder. Derved bliver fugt et centralt emne i takt med den øgede tæthed i vore boliger.
- Når man vælger materialer til sit hus, er det vigtigt at tage hensyn til fremtidens klimaændringer og de nye isoleringskrav. Et fugtigere klima med mildere vintre giver mursten en enorm fordel over f.eks. træ, der er meget sårbart overfor fugt, siger direktør for Kalk- og teglværksforeningen, Tommy Bisgaard.
-jhn
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration