UgensErhverv.dk

Trimble-udstyr til Sjælland

Sitech melder om pæn ordrefremgang og har netop åbnet kontor i Ringsted. Nu skal der sættes fokus på de sjællandske kunder, Trimble-udstyr og effektiviseringer

08-03-2013

Sitech A/S har i mere end én forstand styr på positioneringen i sit arbejdsfelt. Nu har den danske forhandler af Trimble-udstyr åbnet afdeling i Ringsted sammen med den internationale landmålervirksomhed Spotland Surveyors.

- Vi har mange kunder på Sjælland, som vi nu kommer tættere på. Derudover vil vi gerne være mere synlige øst for Storebælt, og det bliver vi med vores nye afdeling i Ringsted. Sammen med Spotland udgør vi et videncenter, som vores kunder kan drage stor nytte af, siger direktør Christian Nielsen fra Sitech’ hovedkontor i Hørning ved Aarhus.

Salgskontoret i Ringsted er i første omgang bemandet med en sælger og en tekniker. Sælgeren er Knud Rolskov Rasmussen, som gennem flere år har varetaget opgaverne på Sjælland.

Fremgang for salget
Ekspansionen skal ses i lyset af, at Sitech er inde i en positiv periode.

- Hvis vi kigger på ordrebeholdningen pr. 1. marts 2013, så er den tre gange så stor sammenlignet med samme tidspunkt de foregående år. Vi synes, det går godt. En af forklaringerne på fremgangen er, at kunderne i stigende grad fokuserer på effektiviseringer, som differentierer dem fra konkurrenterne, siger Christian Nielsen og uddyber.

- Konkurrencen er hård i entreprenørbranchen, og det har fået virksomhederne til at investere i bl.a. Trimble-udstyr, som gør såvel landmålerarbejdet som jordarbejdet lettere og mere præcist.

Ud over avanceret landmålerudstyr producerer Trimble også systemer til maskinstyring og flådestyring.
Så kunderne kan se det nye kontor, og hvad Trimble-udstyret kan bruges til, holder Sitech kursusdag i Ringsted onsdag 19. marts og dagen efter i Hørning.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration