UgensErhverv.dk

Dobbelt så dyrt at klage over fejl

Fremover skal det koste 20.000 kroner når en virksomhed føler sig forkert behandlet, mener regeringen. Men det er helt galt, mener Dansk Håndværk.

08-03-2013

Prisen for at klage over fejl i udbud bliver fordoblet. Fremover skal det koste 20.000 kroner når en virksomhed føler sig forkert behandlet, mener regeringen. Men retfærdigheden bør ikke sættes ud af spillet ved hjælp af gebyrer mener håndværkernes organisation Dansk Håndværk.

- Forslaget er skudt helt forbi, og vil kun ramme de små virksomheder, hvor 20.000 kroner er mange penge. Hvis de ikke er 120 procent sikre på at få ret i en klage, vil de lade være med at gå til klagenævnet for udbud, siger Erik Møbius, der er direktør i Dansk Håndværk.

Myndigheder slipper fri

Ifølge Erik Møbius, vil forslaget få store negative konsekvenser:

- På den måde kan kommuner og stat slippe fri, når de laver fejl overfor små håndværkere og i mindre byggesager. Det er da ikke et udtryk for retfærdighed at tegnebogen skal være afgørende for retssikkerheden

En god dialog kan mindske klagesager

Han forstår godt, at regeringen vil have færre sager i klagenævn for udbud, men foreslår andre muligheder:

- Det undrer mig at regeringen vil lade retfærdigheden afgøre af pengepungen. I stedet for at sige til myndighederne at de skal være mere omhyggelige med at overholde udbudsreglerne. Samtidigt kan man gå i en bedre dialog med klagerne inden sagerne tages op. På den måde kan man givetvis få antallet af uenigheder bragt ned. Det har man god erfaring for i andre klagenævn, hvor man tager en god dialog med forbrugeren, inden hele apparatet sættes i gang, understreger arbejdsgiverdirektøren.

Klager kommer primært på offentlige byggeopgaver

Fordoblingen af gebyret er på vej som led i en revision af flere regler for hvordan det offentlige klagenævn for udbud fungerer. Klagerne til nævnet kommer hovedsagligt fra virksomheder, der har budt på offentlige byggeopgaver, hvor der viser sig at være fejl i udbudsmaterialet eller brugt et forkert grundlag, når vinderen af opgaven bliver valgt.  

 - jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration