UgensErhverv.dk

Ingen tilskud til portbranchen

Regeringens vækstplan indeholder ny fradragsordning for boligrenovering. Men hvorfor omfatter tilskuddet endnu engang ikke portbranchen, spørger en af Danmarks største portleverandører

06-03-2013

- Planen er, at boligejeren skal renovere mere energirigtigt. Derfor forekommer det os ulogisk, hvorfor regeringen ikke inkluderer udskiftning af porte til private i tilskudsordningen, siger direktør Jan Rahbek, Hörmann Danmark.

På linje med døre og vinduer er garageporte én af boligens kilder til varmetab, fordi porten giver direkte adgang til fri luft. Hos de mange, som har opvarmet garagen, opstår et varmespild, når porten er dårligt isoleret, er utæt eller meget lang tid om at åbne op og lukke i.

- I rigtig mange garager over hele landet sidder en 10 eller 20 år gammel, uisoleret eller dårligt isoleret port. Nye porte med bedre isolering og ekstra termorammer kan mindske varmetabet gennem porten over 50 % og mindske varmeregningen med ca. 1.000 kr. om året. Det mener vi er blot nogle af grundene til, at porten skal med i ordningen, forklarer Jan Rahbek.

Carport eller garage?
Hörmann har allerede spurgt SKAT, og det officielle svar på spørgsmålet er, at garagen ikke er en del af boligen.

- Man skal skelne mellem en carport og en garage. En carport er ofte placeret i afstand til huset med fire stolper og et tag. En garage er tæt knyttet til huset og i mange tilfælde med en indgangsdør direkte fra huset og ud i garagen. Mange husejere benytter meget ofte garagen som et ekstra praktisk rum til hobbyting, værksted, havemøbler, sko m.m.. Desuden er garagen ligesom resten af huset opvarmet – ofte med en med en el-varmer - der trækker på husstandens samlede strømforsyning og dermed samme elregning for husejeren, siger Jan Rahbek.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration