UgensErhverv.dk

OneStop boligforbedringer

Seks håndværksvirksomheder samarbejder med Dansk Byggeri, Bolius og Energistyrelsen om at gøre det mere overskueligt at energirenovere boligen

06-03-2013

I dag den 5. marts tager seks udvalgte virksomheder fra hele landet og Bolius – boligejernes videncenter – hul på konceptet OneStop Energi.

Ideen er at gøre det nemt for boligejere at få udført energirenovering, da det nu kun er nødvendigt at have kontakt til én person fra én virksomhed, selvom der skal flere forskellige parter til at udføre en energirenovering.

Dansk Byggeri og Energistyrelsen står bag konceptet, og de vil imødekomme boligejernes ønske om bedre hjælp til energirenovering – og det får de med den bedst mulige vejledning af en uddannet energivejleder fra en OneStop-virksomhed.

Forventningen er, at OneStop-konceptet – udover igangsætning af flere energirenoveringsprojekter - vil give nogle nyttige erfaringer til brug for udvikling af det initiativ, som regeringen netop har lanceret i Vækstplan DK. Både i Dansk Byggeri og i Energistyrelsen er der store forventninger til konceptet, som der løbende skal høstes erfaringer fra.

- For Energistyrelsen er det centrale at få boligejerne i gang med fornuftige og rigtigt udførte energirenoveringer. Vi håber på, at OneStop Energi vil blive taget godt imod, så vi kan få sat gang i flere energirenoveringsprojekter. Samtidig vil konceptet give os nogle nyttige erfaringer til brug for udvikling af Grøn Boligkontrakt, som indgår i regeringens Vækstplan DK, siger chefkonsulent Lars Korsholm fra Energistyrelsen.

Hjælp til lån og finansiering

OneStop Energi er udsprunget af en undersøgelse om energirigtig renovering, som viser, at boligejere bruger deres sædvanlige håndværker til at få udført renoveringsarbejdet, men også som den vejleder, de spørger, når de vil rådføre sig om energimæssige forbedringer.

- Den realitet må håndværkeren tilpasse sig ved at skaffe sig den nødvendige viden. Med OneStop Energi får boligejeren nu en vejleder, som kan gennemgå boligen og fortælle, hvad der skal laves nu og her, og hvad der kan vente – fulgt op af en byggeplan og et prisoverslag. Meget nemmere kan det ikke gøres, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Energivejlederen fra OneStop Energi kan også hjælpe med at finde tilskud fra forskellige energiselskaber og lave et oplæg til banken i forhold til lån og finansiering. De seks udvalgte virksomheder, der nu går i gang med konceptet, er valgt, fordi de er blandt de virksomheder, der allerede i dag har de nødvendige kompetencer. De har alle en eller flere medarbejdere med den energivejlederuddannelse, som Dansk Byggeri og Energistyrelsen har tilrettelagt med Teknologisk Institut. Bolius – boligejernes videncenter – er som de øvrige seks udvalgte virksomheder også en One Stop-virksomhed, men på rådgiversiden.

- Dansk Byggeri og Energistyrelsen er enige om, at OneStop-konceptet kan bane vej for et nyt og bæredygtigt marked baseret på at det skal være lettere for boligejere at gennemføre boligforbedringer. Sideeffekten for de virksomheder, der evner at levere full service til deres kunder, er et potentielt stort marked og deraf afledt øget beskæftigelse forbyggeerhvervet. At konceptet tager afsæt i at realisere energibesparelser i boliger som led en almindelige boligforbedringer er bare et ekstra bidrag til den danske klima- og energistrategi, slutter Michael H. Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • Fyns Kran Udstyr

    Fyns Kran Udstyr

    Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København