Kloakmestrenes formand glæder sig over miljøministerens udspil – men appellerer til forsikringsbranchen om fairplay
04-03-2013
I juli og august 2011 måtte forsikringsselskaberne dykke i erstatningskassen efter ikke mindre end 6,2 milliarder kroner til husejere, der var ramt af oversvømmelser. Og fredag bebudede miljøminister Ida Auken en dialog mellem Miljøministeriet og de store forsikringsselskaber i netop forebyggelsens tegn.
- Når man kan få rabat på sin indboforsikring, hvis man sætter en tyverialarm op, bør det også være muligt, hvis man investerer i sikring mod vandskader ved at få monteret et højvandslukke, en pumpebrønd eller et omfangsdræn, mener ministeren.
<b>Godt udspil</b>
- Jeg er rigtig glad for miljøminister Ida Aukens udspil om at få forsikringsselskaberne til at sænke prisen på forsikringspræmier til gengæld for, at boligejerne klimasikrer deres huse. Det er altid bedre at forebygge, end at helbrede. I øjeblikket kan en del kloakmestre godt føle sig presset af forsikringsselskaberne til at udføre noget klamphuggeri, når de udbedrer forsikringsskader, siger formanden for brancheorganisationen Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen.
Kloak-formand bakker op
Kloakmestrenes formand, Verner H. Kristiansen, er helt enig.
- Det er rigtig godt tænkt og et kæmpegodt initiativ fra Ida Auken. Man kan naturligvis få den frygt, at forsikringspræmierne lige får et hak opad, inden de så reduceres som tak for højvandslukke, siger Verner H. Kristiansen.
- Alt andet lige vil det være en fordel, at husejerne måske tilmed benytter Boligjobordningen med håndværkerfradraget til at få klimasikret deres boliger. I øjeblikket giver en del af forsikringsselskaberne intet incitament til at forebygge skaderne. Det bliver ofte til lappeløsninger, når skaden er sket, fordi nogle af selskaberne presser kloakmestre og entreprenører på prisen.
Firmaer bliver afhængige
- En del firmaer er simpelthen gjort afhængige af forsikringsskader. De har investeret i biler, minigravere og ansættelse af folk for at opfylde aftaler med selskaberne. Derefter er det stort set forsikringsselskaberne, der dikterer betingelserne, hvis kloakmestre og entreprenører fortsat vil have arbejde nok til også klare forpligtelserne over for leasingselskaber, leverandører og ansatte, forklarer Verner H. Kristiansen.
- Systemet er, at forsikringsselskaberne finder nogle entreprenører, der inviteres til at give pris på at udbedre skader. Når prisen er lav nok, får entreprenøren et stort område, der skal passes af biler, maskiner og mandskab, som daglig kører rundt og udbedrer skader.
- Forsikringsskaderne kommer til at fylde meget i firmaet, som så er nødt til at rette ind, når forsikringsselskabet senere strammer skruen på prisen. Det må nødvendigvis gå ud over kvaliteten af arbejde og måske også materialer, siger Verner H. Kristiansen.
- Derfor vil det være klart bedre at undgå de mange forsikringsskader og i stedet klimasikre ejendommene. Nu er der så tilmed mulighed for at benytte Boligjobordningen og få fradrag. Hvis forsikringsselskaberne så også vil følge miljøministerens opfordring til at reducere forsikringspræmien, hvis huset er klimasikret, så undgår vi lappeløsninger, der bliver til klamphuggeri, fordi kloakmesteren har solgt sig for billigt til forsikringsselskaber, siger Danske Kloakmestres formand, Verner H. Kristiansen.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration