UgensErhverv.dk
Ny Science bygning i HorsensDet dobbelthøje fællesrum skal både åbne og binde bygningen sammen til en social helhed

Ny Science bygning i Horsens

AART architects vinder konkurrence om 1.350 m2 science-bygning på Horsens Statsskole.

01-03-2013

AART architects har i samarbejde med Sjælsø og Niras vundet konkurrencen om udbygningen af Horsens Statsskole. Udbygningen består af en 1.350 m2 stor science-bygning, hvor faglokaler for fysik, kemi, biologi og geografi fordeler sig langs et dobbelthøjt fællesrum, der skaber stor synergi mellem fagene.

- Projektet repræsenterer den klareste, arkitektoniske ikonværdi. Bygningen signalerer en klar og tydelig identitet: Det er her science bor! Forslaget er konceptuelt klart både i forhold til det indre og det ydre hovedgreb. Med forslaget vil Horsens Statsskole derfor få tilføjet en ny science-bygning, der både viser selvstændigt format og kontekstuel tilpasning, fremhæver juryen i dommerbetænkningen.

Højt til loftet
Den nye science-bygning er udformet som en kompakt bygning, hvor det dobbelthøje fællesrum med sin skulpturelle siddetrappe åbner bygningen og binder den sammen til en social og funktionel helhed. For at indfri Horsens Statsskoles visioner er bygningen organiseret i to etager, da bygningen på den måde skaber størst mulig synergi mellem fagene og friholder mest mulig plads til den landskabelige have.

Klart og enkelt koncept
Går i dialog med den bevaringsværdige hovedbygning
Science-bygningen bygger på et klart og enkelt koncept, der går i dialog med Horsens Statsskoles bevaringsværdige hovedbygning og bevarer symmetrien og akserne i det eksisterende bygningsanlæg.

- Her er spænding mellem lethed og tyngde og mellem det geometriske og det organiske. Bygningskroppen er kompakt, men buede udskæringer gør samtidig bygningen imødekommende overfor hovedbygningen og overfor den landskabelige have. I materialeslægtskabet og vinduesformater og -rytme går bygningen i dialog med det eksisterende byggeri. Forslaget formår derfor både at vise mod til at tænke nyt og vise respekt for det bestående, lyder det i dommerbetænkningen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration