UgensErhverv.dk
CO2-neutralt er ikke altid bæredygtigtDet er vigtigt at tænke langsigtet, når man bygger

CO2-neutralt er ikke altid bæredygtigt

Mange andre faktorer end energiforbrug spiller ind for at opnå en bæredygtig bolig

18-02-2013

Bæredygtigt byggeri er mere end bare energi og CO2. I dag tegner energiforbruget til opvarmning sig for 20 pct. af boligens samlede energiforbrug. De sidste 80 % skal også regnes med, når vi taler bæredygtighed.
For at opnå 100 % bæredygtige boliger kræver det, at en række væsentlige aspekter ud over energi indgår i beregningen. Det drejer sig bl.a. om økonomi, vedligehold og levetiden af boligen samt sociale faktorer såsom indeklima, sundhed og velvære.

- Hvis man bor i et lavenergihus og producerer al sin energi selv ved hjælp af solceller, så tror de fleste, at der er tale om bæredygtigt byggeri. Men det passer ikke, fordi energiforbruget til opvarmning og CO2-emissionen fra en bolig kun udgør omkring 20 % i det samlede regnskab for bæredygtighed. De sidste 80 % anvendes til produktion, transport og bortskaffelse af alle de materialer, der benyttes til at bygge boligen. Derfor skal man vælge rigtigt og tænke langsigtet, når man bygger bolig, forklarer Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og teglværksforeningen.

Fortsætter...Tegl har gode egenskaber
Politikere i hele Europa har udpeget byggesektoren som et af 6 markedsområder, hvor der skal satses hårdt for at nedsætte CO2-udslippet. Målet er at fremme en bedre og hurtigere udvikling hen imod en bæredygtig status i bygge- og boligsektoren. Udgangspunktet er, at hele jordens befolkning skal kunne huses bæredygtigt. I 2050 vil det dreje sig om 9-10 milliarder mennesker.

- Tegl har mange gode bæredygtige egenskaber, der alle er dokumenterede, og som scorer højt i de fælleseuropæiske standarder. Det drejer sig bl.a. om egenskaber som lang levetid, lavt vedligehold samt lave driftsomkostninger. Desuden kan næsten 100 % recirkuleres til fremstilling af nye byggematerialer, siger Tommy Bisgaard og henviser til foreningens hjemmeside, hvor der findes supplerende informationer om dette vigtige emne.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration