UgensErhverv.dk
Årets vvs butik ligger på NørrebroButikschef Thomas Olsen modtager checken på 16.000

Årets vvs butik ligger på Nørrebro

Vækst i salget, på bundlinje og ingen arbejdsulykker har sendt Brødrene Dahl-butikken på Nørrebro til tops som årets butik blandt kædens 52 butikker.

14-02-2013

Danmarks største VVS-grossist har netop sat navn på sin dygtigste butik. Den ligger ved Lygten på Nørrebro og gav sine 51 søsterbutikker baghjul målt på både vækst i omsætning, salg af bestemte varegrupper og omfanget af arbejdsulykker. Kåringen som årets butik fandt sted ved Brødrene Dahls årlige lederkonference. Med kåringen følger en præmie på 16.000 kr.

-Vi er utroligt stolte over at blive nummer et. Der er en stærk konkurrence mellem butikkerne om at få førstepladsen, og vi har virkelig knoklet for det. Sidste år var vi blandt de nominerede til titlen, men det er ikke godt nok, når man som vores team har et udtalt vindergen. Så vi gik ind i 2012 med en klar ambition om at vinde i år siger butikschef Thomas Olsen fra Brødrene Dahl på Nørrebro.

Stram sikkerhed
Brødrene Dahl har en særdeles stram sikkerhedspolitik, og derfor indgår arbejdsulykker som et fast målepunkt i vurderingen af butikkernes performance. Butikkerne skal ikke kun indrapportere faktiske hændelser men også nær-ved-ulykker, netop for at forebygge og fjerne risikomomenter. Det er butikken på Nørrebro meget dygtig til og har derfor helt undgået arbejdsulykker i 2012.

-Salg og sikkerhed går hånd i hånd i Brødrene Dahl. Det er ikke nok at være dygtig til det ene. Det ligger dybt i mine medarbejderes DNA, og det er en væsentlig årsag til, at vi klarer os så godt, siger Thomas Olsen.

Måske en weekendtur til Berlin
Ifølge Thomas Olsen er der også andre forklaringer på det gode resultat:

-Vi er dygtige til at udnytte hinandens kompetencer, så vores kunder altid kan få en professionel rådgivning. Og så har vi en ekstremt god kemi. Det smitter af på kunderne. De kan lide at komme og handle hos os, fordi der er en god stemning, siger han og forsættter:

-Vi har talt om en weekendtur til Berlin, men det er endnu ikke afgjort. Pengene skal helt klart bruges til fornøjelse. Det har medarbejderne fortjent.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København