UgensErhverv.dk
Rekordår for clean-tech virksomhedOrdren på Danmarks største affaldsforbrændings anl

Rekordår for clean-tech virksomhed

For Babcock & Wilcox Vølund A/S blev2012 et rekordår med en omsætning på 900 mio. kroner og et overskud på 51,8 mio før skat.

14-02-2013

For Babcock & Wilcox Vølund A/S blev 2012 et rekordår. Omsætningen steg til 900 millioner kroner og overskuddet gik samme vej. Det steg til 51,8 millioner kroner på driften. Og endte efter finansielle poster og skat på 39,3 Millioner kroner.

Resultater som ledelsen er tilfredse med. De lever op til forventningerne ved årets start. Ikke mindst set i lyset af markedssituationen som i 2012 har været præget af den generelle finansielle krise. Hvilket medførte en skærpet konkurrencesituation inden for selskabets centrale forretningsområder og markant tilbageholdenhed og lange beslutningsprocesser hos kunderne, når det gælder investeringer i miljøvenlig energiproduktion baseret på forbrænding af affald.

Opfører store energianlæg
Babcock & Wilcox Vølund A/S er en dansk clean-tech virksomhed, som er blandt verdens førende og mest anerkendte inden for viden, teknologier og udstyr til energisystemer, som er baseret på at omdanne husholdningsaffald, forskellige former for biomasse og andre typer brændsel til energi via miljøvenlig og effektiv forbrænding eller forgasning.

Selskabet designer, fremstiller, installerer og servicerer alt fra komponenter og til store, nøglefærdige energianlæg af forskellig størrelse. Det sker med udgangspunkt i virksomhedens egne R&D kompetencer, som står bag en lang række patenter inden for stoker- og ristefyrings-teknologier – bl.a. den meget roste DynaGrate® forbrændingsteknologi - og et effektivt produktionsapparat på fabrikken i Esbjerg.



Danmarks største anlæg
Efter en usædvanlig lang og kompliceret international udbudsrunde og den efterfølgende beslutningsproces var det en stor sejr for Babcock & Wilcox Vølund i 2012 at vinde kontrakten på Danmarks hidtil største og mest avancerede anlæg til produktion af el og fjernvarme - kendt som Amager Bakke. Projektet er baseret på forbrænding af affald fra Københavns Kommune og en række omegnskommuner, som sammen ejer Amagerforbrænding.

Der er her tale om Danmarks største og mest klimaambitiøse anlæg til affaldsforbrænding. Babcock & Wilcox Vølund skal bl.a. levere sine DynaGrate® forbrændingsriste og kedelsystemerne til fremtidens energianlæg på Amager Bakke til en værdi af godt og vel 1 milliard DKK af den samlede anlægssum på tæt ved 4 milliarder DKK. Amager Bakke projektet er hermed den hidtil største enkelt-ordre for Babcock & Wilcox Vølund.

Samlet set vurderer selskabets ledelse, at omsætningen og resultatet i 2013 vil være på niveau med 2012.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration