UgensErhverv.dk

Færre sygedage når ansatte kan førstehjælp

Der sker ulykker på danske arbejdspladser hver dag. Men kan medarbejderne førstehjælp, bliver efterfølgende sygdomsforløb generelt kortere, og risikoen for varige men minimeres, lyder det fra Helpan

12-02-2013

Omkring 45.000 arbejdsulykker bliver årligt registreret i Danmark – og hertil kommer alle dem, der ikke bliver anmeldt. Man kan begrænse ulykkernes omfang betragteligt ved at lære alle på arbejdspladsen, hvordan forskellige ulykker takles korrekt.

- Når medarbejderne på en arbejdsplads kan førstehjælp, kommer hjælpen til den tilskadekomne hurtigt, og der bliver ikke gjort noget forkert, som forværrer situationen. Korrekt førstehjælp betyder også, at det efterfølgende er nemmere for ambulancefolk og skadestue at fortsætte med den egentlige behandling. Det øger den tilskadekomnes chancer for ikke at få nedsat sin førlighed og forkorter den periode, personen skal være væk fra arbejdspladsen, forklarer Linda Sachmann fra Helpan & HelpanSafety.

Branchebestemte ulykker
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at den førstehjælp, medarbejderne lærer, er målrettet den branche, de opererer i.

- Vi målretter vores førstehjælpskurser de forskellige brancher, for der er selvfølgelig forskel på, hvilke ulykker der typisk sker på hhv. en fyrværkerifabrik og en byggeplads, og de skal forebygges og håndteres forskelligt, pointerer Linda Sachmann.

Ryst din pulverslukker
Linda Sachmann understreger, at de helt grundlæggende førstehjælpsteknikker går igen på alle kurser, og at et kursus i elementær brandslukning også er relevant, selv om man ikke arbejder på særlig udsatte virksomheder.

- Hvis en virksomhed brænder ned, mister man ikke blot bygningerne og indholdet af dem – man mister også kunder, som søger andre steder hen, mens man kommer på fode igen. Derfor er der rigtig god økonomi i at have slukningsudstyr, der fungerer, og medarbejdere, som ved, hvordan det skal anvendes. Hvor mange på arbejdspladsen ved fx, at man skal vende bunden i vejret på pulverslukkeren og ryste den et par gange, før man bruger den? spørger Linda Sachmann.

Få ulykken registreret
Ud over de ca. 45.000 arbejdsulykker, der årligt registreres, er der mange mindre ulykker, der ikke anmeldes – men det bør de, ifølge Linda Sachmann:

- Hvis ulykken ikke registreres og senere viser sig at give men, får man ingen erstatning. Selv om det ikke umiddelbart ser voldsomt ud, kan det efterfølgende vise sig, at netop denne skade er årsagen til gener som kan virke hæmmende både for arbejdslivet og privatlivet - derfor er det vigtigt at få papir på selv den mindste ulykke.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration