UgensErhverv.dk
DTU-campus sætter ny standardÅbne studentermiljøer, avanceret it og naturen inv

DTU-campus sætter ny standard

Fremtidens internationale universitetsmiljø skabes i disse år på DTU campus i Lyngby, hvor E. Pihl & Søn er blevet færdig med topmoderne bygning

11-02-2013

E. Pihl & Søn A/S er nu færdig med den nye bygning 324 på DTU. Et pilotprojekt for udforskningen af nye digitale læringsmiljøer kombineret med åbne studentermiljøer og moderne arbejdspladser for forskere og personale.

Omdrejningspunktet er en ny og åben tilgang til helhed og integration af både de fysiske, sociale og digitale miljøer.
Undervisning over internettet med mulighed for at række hånden op ”digitalt” Bygningen rummer faciliteter til undervisning, forskning, administration og udstilling, selvstudier og uformelle, sociale møder.

Udstyret med den nyeste IT teknologi
Alle undervisningslokalerne er udstyret med moderne og avanceret av-udstyr, som understøtter e-læring på universitetet. Undervisningen kan live-streames til internettet eller transmitteres til andre lokaler i bygningen.

Studerende, som ikke er fysisk tilstede i undervisningslokalet, kan følge undervisningen på internettet og række en hånd op ”digitalt” ved at sms’e spørgsmål til underviseren. Den videnudvikling, som kendetegner DTU, får dermed de bedste rammer i den nye bygning.

Lavenergi med nyudviklet hybridventilationssystem
Pihls entreprise har været en hovedentreprise. Bygningen er opført som lavenergiklasse 1-byggeri, hvor en optimeret klimaskærm, et nyudviklet hybridventilationssystem og en massiv dagslysudnyttelse tilsammen bringer varme- og elforbrug ned på et meget lavt niveau i den 4.500 m2 store bygning. 24 træer i bygningen fungerer som bygningens ”lunge” og er med til at holde et godt og sundt indeklima.

Naturen inviteres inden for
En stor del af bygningsmassen på DTU – der er Nordeuropas største universitet – er opført i 1960-1974 med traditionelle gule stenfacader. Proportionelt passer det nye mikro-campus til de omkringliggende bygninger, men her hører ligheden op. Christensen & Co. Arkitekter har tegnet en moderne, transparent bygning, hvor grænsen mellem ude og inde stort set er ophævet. Store vinduespartier giver udsyn til ankomstpladsens udeanlæg, og i bygningens stueetage gror store træer op af gulvet, som sammen med trappeløbenes lysegrønne belægning understreger fornemmelsen af, at man befinder sig i det grønne.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration