UgensErhverv.dk

Nykredits Fond uddeler boligpriser for 660.000Kr

04-03-2004

Har du renoveret din bolig, fået et nyt spændende køkken-alrum eller på anden måde forbedret dit hjem? Og vil du dele dine ideer med andre? Så kan du vinde op til 50.000 kr. fra Nykredit Fond.

Alle kan deltage
Nykredits Fonds Boligpris går til boligejere, der har renoveret, ny- eller ombygget deres ejerbolig på en kreativ og inspirerende måde. Alle landets ejere af hus, lejlighed eller fritidshus kan deltage, og man behøver ikke at være kunde i Nykredit. Både indvendige og udvendige boligprojekter, undtagen løsninger til haven, kan komme i betragtning. Jo mere kreativitet, man har lagt i projektet, desto større er chancen for at vinde - og man behøver ikke at have brugt mange penge.

Priser for i alt 660.000 kr.
I 2004 bliver Nykredits Fonds Boligpris uddelt til 50 boligejere over hele landet for et samlet beløb på 660.000 kr.
Der uddeles 47 priser på 10.000 kr, én for hvert af Nykredits centre. Derudover bliver tre særligt kreative projekter honoreret med 50.000 kr. hver, et fra Jylland, Fyn og Sjælland. Boligprojekterne bliver bedømt af udvalg med repræsentanter fra både Nykredit og lokalsamfundene.

Ny "publikumspris"
Som noget nyt afholdes fra den 1. - 21. september en internetafstemning om en særlig "publikumspris". Fem af de 47 vindere af 10.000 kr. deltager i konkurrencen, og vinderens pris forøges fra 10.000 kr. til 50.000 kr. Alle, der stemmer, deltager i konkurrencen om et weekendophold for to i Paris.

Søg inden den 17. maj
Ansøgningsfristen for Nykredits Fonds Boligpris er mandag den 17. maj. 2004.

Du kan ansøge elektronisk ved at indsende en e-mail til boligpris@nykredit.dk eller pr. post til Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, Mrk. "Boligpris".

I ansøgningen skal du venligst vedhæfte et før-foto og op til fire efter-fotos i bedst mulige opløsning/kvalitet.

Du kan også rekvirere et ansøgningsskema i nærmeste Nykredit center eller hos Nybolig og Estate mæglerne.




Se hvilke projekter, der har vundet priser   

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger