UgensErhverv.dk
Facaden skiftes, mens bygningen er i brug

Facaden skiftes, mens bygningen er i brug

Med facadeløsningen Schüco ERC 50 er det muligt at udskifte facaden, mens ejendommen er i brug

11-02-2013

Glem alt om midlertidig fraflytning og genhusning, hvis facaden skal renoveres. Moestrup Alufacader er på markedet med Schüco ERC 50- en løsning, hvor alt arbejde inklusiv udskiftning af vinduer udføres udefra. Derfor er det ikke nødvendigt at rømme ejendommen og sørge for genhusning.

- Denne fremgangsmåde betyder, at ejendommen kan anvendes på helt normal vis, mens vi renoverer den. Og det er jo en enorm lettelse og besparelse, hvis det er en boligblok eller kontorbygning, hvor man normalt må genhuse beboere og brugere, mens facaden renoveres, fortæller direktør Niels Moestrup fra Moestrup Alufacader.

Som Schüco Partner er virksomheden en af de få i Danmark, der kan udføre disse løsninger baseret på den tyske Schüco-koncerns patenterede og CE-mærkede produkter og konstruktioner.

Fortsætter…Optimerer energiregnskabet
Første trin i renoveringen er at fastgøre beslag i den gamle facade, hvorefter der monteres et profilsystem af bærende aluminiumssøjler. Nye vinduer monteres på indersiden af profilsystemet og udenpå de gamle vinduer, som i første omgang bliver siddende. Med de nye vinduer på plads kan den øvrige del af facaden isoleres, hvorefter den nye facade monteres på det bærende skelet af alu-profiler.
Når hele ydersiden er færdig, kan de gamle vinduer fjernes indefra, og lysåbningen afsluttes med lysninger. Facaderne kan leveres i alle sikkerhedsklasser, og de kan også udføres med ventilation, solafskærmning samt sikring og flugtveje.

- Når der monteres en nye facade uden på den gamle, giver det nogle oplagte muligheder for at optimere bygningens energiregnskab. Først og fremmest ved at isolere, men også ved at anvende Schüco ProSol TF vindue- og facade-moduler med integrerede solceller, der kan bidrage med 40 % af bygningens energiforbrug, fastslår Niels Moestrup.

Mange fordele med aluminium
Selvom Niels Moestrup er tømrermester og derfor har en naturlig forkærlighed for træ, ser han flere og flere fordele ved aluminium som byggemateriale. Især når det gælder klimaskærme, facadekonstruktioner, udestuer, vinduer og døre er metallet et oplagt alternativ til træ.

- Aluminium er meget stærkere end træ, og derfor kan man tillade sig en mere spinkel konstruktion og dermed flere muligheder i design og farver. Det holder også længe og kan genanvendes, så der er samtidig en miljøværdi, påpeger Niels Moestrup.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København