UgensErhverv.dk

Sociale klausuler i Odsherred møder kritik

Byrådet i Odsherred har valgt, at indføre sociale klausuler over for lokale virksomheder. Men resultatet bliver i stedet mere bureaukrati, advarer Dansk Byggeri

11-02-2013

Det er positivt, at de lokale politikere gerne vil gøre noget for, at alle unge i Odsherred uden læreplads får hjælp. Men sociale klausuler er en forkert og bureaukratisk vej at gå.

- Sociale klausuler får nogle virksomheder til at tøve med at ansætte lærlinge, fordi de venter med at ansætte, til de har vundet en opgave. Og ofte ansættes eleven kun i den periode, som opgaven varer. Der kan hurtigt gå lærepladser tabt på den måde. Derudover medfører sociale klausuler en masse papirarbejde, siger regionskonsulent for Dansk Byggeri Vestsjælland, Mads P. Gede.

Muligvis på kant med loven
Generelle sociale klausuler, som Odsherred Kommune foreslår, er formentlig slet ikke lovlige, fordi de ikke knytter sig til en bestemt opgave. I stedet anbefaler Dansk Byggeri, at Odsherred indgår en partnerskabsaftale, hvor kommunen, erhvervsskolerne og Dansk Byggeri samarbejder om af frivillighedens vej at finde flere praktikpladser.

- Når virksomhederne selv kan tilrettelægge, hvornår de har mulighed for at tage lærlinge, så strækker de sig langt for at hjælpe med at finde lærepladser til alle. Med partnerskabsaftaler får vi fat i al byggeaktivitet i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang. Samtidig undgår man, at en lærling kommer til at lave én og samme arbejdsopgave i hele sin læretid, hvis nu firmaet har vundet en opgave med udskiftning af 700 vinduer, siger Mads P. Gede.

Foretrækker partnerskabsaftaler
Dansk Byggeri har indgået partnerskabsaftaler med 16 kommuner, og resultaterne er positive. En af dem er Herlev, hvor der på to år er oprettet 56 praktikpladser.

- Herlevs størrelse taget i betragtning, så er det et ret flot resultat. Jeg håber, at Odsherred er villig til at prøve samme model som fx Herlev. Vores erfaring er i hvert fald, at partnerskaber og frivillighed virker bedre end sociale klausuler og tvang, siger Mads P. Gede.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration