Igen i år er der chance for, at Danmark kan vinde den prestigefulde Mipim Award - ejendomsbranchens gyldne palmer – der i marts i år bliver uddelt på Mipim-messen i Cannes
11-02-2013
C.F. Møller er nomineret for erhvervsbyggeriet Bestseller Logistikcenter ved E45 Haderslev, der allerede har vundet to andre priser i 2012, nemlig Årets Byggeri i Fagbladet Byggeri og International Trimo Architectural Award. Logistikcentret er nomineret i kategorien 'Best Industrial & Logistics Development'. Projektet er oppe imod tre projekter fra henholdsvis Korea, Belgien og Spanien.
- Prisnomineringer som denne er med til at hjælpe os på vej, når vi skal eksportere vores arkitektur. Det er første gang, C.F. Møller er indstillet til en Mipim Award, og det er vi naturligvis meget stolte af. Vi tillægger nomineringen stor betydning, fordi udvælgelsen af projekterne sker på et grundlag, som hele branchen bakker op om, siger Julian Weyer, der er arkitekt og partner i C.F. Møller.
Ud af rekordmange projekter - 175 fra 46 lande - der har meldt sig i konkurrencen om Mipim Awards 2013 er ikke færre end tre danske projekter udvalgt til finalen. Udover Bestseller Logistikcenter er det Center for Renhold i København og boligbyggeriet Isbjerget i Aarhus. Der er 36 finalister i alt.
Prisuddelingen finder sted på Mipim-messen i Cannes i Palais des Festivals den 14. marts 2013.
Fortsætter...Industriarkitektur i en menneskelig skala
Bestseller Logistikcenter er et industribyggeri, som rækker ud over det standardiserede logistik-byggeris typiske løsninger. Et byggeri, der har en stærk identitet og tilfører oplevelser til omgivelserne.
Derfor står de høje miniload-lagre som skulpturelle bygningsmassiver, beklædt med trælameller, og transparente gavle gør det muligt fra motorvejen at se kranerne i arbejde. Overalt i byggeriet er der lagt vægt på at få dagslyset ind og skabe nærhed til landskab og udsigt, bl.a. med gårdmiljøer.
Det har i planlægningen været stort fokus på bæredygtighed, f.eks. er der i byggeriet brugt genbrugsmaterialer og omfattende grønne tage, ligesom der bruges vedvarende energi, f.eks. solenergi og biodiesel til opvarmning.
Grunden omkring centret, der i alt er på ca. 500.000 m2, er et naturområde med egeskov, vådområde og overdrev med græssende køer, som skal skabe grobund for et rigt dyre- og planteliv.
- kj
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København