UgensErhverv.dk
Kontrakt om Carlsberg Byen er indgåetMere end 10.000 studerende vil få deres daglige ga

Kontrakt om Carlsberg Byen er indgået

NCC Construction Danmark A/S har indgået kontrakt med Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S om at bygge i alt 101.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen

07-02-2013

Størstedelen af byggeriet er nyt campus til professionshøjskolen UCC, der fra 2016 vil kunne samle alle sine pædagogiske uddannelser i Carlsberg Byen i København. Mere end 10.000 studerende og 800 ansatte vil få deres daglige gang på området. Udover 57.000 kvadratmeter undervisningslokaler skal der opføres 6.500 kvadratmeter butikker, 3.500 kvadratmeter kontor, 15.000 kvadratmeter boliger og 19.000 kvadratmeter kælder. I alt skal der opføres 101.000 kvadratmeter for 1,310 mia. kr.

Carlsberg Byen opføres på Carlsbergs gamle bryggerigrund i København V og i alt skal der opføres 567.000 kvadratmeter nye bygninger i Carlsberg Byen over de næste 15-20 år.

- Det første byggeri virkeliggør i høj grad vores vision om at genopfinde det samspil mellem virksomheder, butikker, boliger og kulturinstitutioner, som vi kender det fra bykernen i Københavns middelalderby. Vi tror på, at det skaber et tæt, levende og bæredygtigt bykvarter til glæde for både borgere, brugere og investorer – også om 25 år, siger Lars Holten, adm. direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen.

Fortsætter...Erfaring med nye byområder
NCC har god erfaring med at udvikle tidligere bryggerigrunde til nye byområder. Fra 1998 og frem var NCC bl.a. med til at udvikle Tuborgs gamle produktionsområder i Hellerup til et spændende område med boliger, erhverv og butikker.

- Jeg glæder mig over, at NCC Construction er valgt som entreprenør på første del af byggeriet i Carlsberg Byen, og over at vi får mulighed for at være med til at udvikle et spændende område i København, siger adm. direktør Klaus Kaae, NCC Construction Danmark A/S.

Projekteringen af det nye byggeri, begynder i 2013 og forventet byggestart er sommer 2013. Den første del af byggeafsnittet står færdigt medio 2016 og de sidste dele afleveres primo 2017.

-kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration