UgensErhverv.dk
Gammel brønd blev til ny på én dagI stedet for at grave den gamle betonbrønd op, ble

Gammel brønd blev til ny på én dag

På bare en dag blev en udtjent spildevandsbrønd i beton til en ny miljøvenlig løsning for beboerne i Maglebrænde på Falster

05-02-2013

20-30 år gamle betonbrønde giver i disse år problemer mange steder. Foruden sætningsskader sender indsivning som følge af forvitring ofte pumperne på overarbejde, og de gamle brønde kan sjældent forenes med kravene til et godt arbejdsmiljø.

Da Guldborgsund Forsyning på Falster i 2012 sendte et større kloakarbejde i licitation, havde man derfor også lavet en option på renovering af spildevandsbrønden i Maglebrænde som et tillæg.

- Da jeg fandt ud af, at Grundfos kunne levere en indsats støbt i PE i ét stykke og lige til at sætte ned i brønden, var alle glade. Guldborgsund Forsyning ville rigtig gerne have en Grundfos-løsning fortæller Ulrik Lindberg, fra entreprenørvirksomhed Brdr. K Hansen A/S fra Rødvig på Stevns

Nøje tilrettelagt aktion
Det blev projektleder Ole G. Johansen fra Grundfos, der gennem tilbudsmaterialet gjorde det helt klar for forsyningsselskabet, hvilken løsning og funktionalitet, man ville få. Efterfølgende stod Ole G. Johansen bag den tidsplan, der startede fra kl. 7.00, hvor betonbrønden blev taget ud af drift og til fyraften, hvor de nye pumper startede i den ’nye’ brønd. Mens Brdr. K. Hansen fra morgenstunden havde det nødvendige grej klar.

Der var lastvognen, der dagen forinden havde hentet brøndforing og ventilbrønd i Årslev på Fyn, hvor Grundfos har bygget en specialfabrik til produktion af PE-brønde. Der var den store kran, og der var slamsugeren, som skulle spule den gamle brønd ren, før Grundfos-montørerne kunne afmontere de gamle pumper, rør og ventiler. Og der var betonen, som skulle udfylde hulrummet mellem den 2000 mm brede betonbrønd og den 1800 mm brede PE-foring – beton, der sørger for at holde både rørkoblinger og selve PE-brønden på plads ved hjælp af nøje dimensionerede betonarmeringer i bunden.
Ved fyraften var alt klappet og klart.

Dagen igennem var spildevandet blevet ledt til et lille bassin ved siden af brønden, og slamsugeren havde sørget for at holde mængden i ave.



Godt for energiforbruget
Foruden de energibesparelser som et valg af SLV-pumperne medførte, fandt Ole G. Johansen yderligere energibesparelser under forarbejdet til projektet.

- På den gamle betonbrønd lå tilløbet lavt, så pumpesumpen var meget lille, fortæller projektlederen og forsætter:

- Det betød, at pumperne kørte meget ofte og op mod 40 % af energiforbruget gik til pumpestart og -stop. Ved at ændre rørføringen uden for brønden og hæve tilløbet, kunne vi gøre pumpesumpen i den nye PE-brønd tre gange så stor. Det betyder væsentligt færre pumpestarter. Og det kan mærkes på elforbruget.

I by og på land
Ulrik Lindberg ser store perspektiver for renovering af gamle betonbrønde efter recepten fra Maglebrænde.

- I byerne kan det være et stort problem at grave gamle brønde op for udskiftning. Og i det åbne land er det jo et enormt gravearbejde, der kræves, når der er tale om brønde af den dimension, som vi havde med at gøre i Maglebrænde. At lade betonbrønden bestå og forsyne den med en Grundfos PE-brøndforing er en rigtig god løsning med en god økonomi. Jeg er også tryg ved, at brønden er leveret i et stykke og ikke sammensat af flere dele, som det ellers kendes. Og jeg har det rigtig godt med, at PE i modsætning til glasfiber kan genanvendes, hvis man om årtier skal skille sig af med det, slutter entrepriseleder Ulrik Lindberg.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • Vika vinduer

    Vika vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration