Energimesse i Odense tilbyder boligejere gratis energitjek og gode råd til energirenovering
05-02-2013
Der er penge at spare ved at kende sit hus og udnytte fordelene. En god start til at få overblik, kan være energimessen i Odense d. 9.-10. februar. Her vil særligt uddannede energihåndværkere og de lokale forsyningsselskaber stå klar med viden om energi. På standene er der løsninger og produkter, som kan ses og røres.
Energimessen er arrangeret af Odense Kommune, Fjernvarme Fyn, Grøn erhvervsvækst og lokale energihåndværkere fra Odense og Faaborg-Midtfyn.
Gratis energitjek
På energimessen kan boligejere af et hus opført før 1980 tilmelde sig et gratis energitjek. Energitjekket udføres af særligt uddannede energihåndværkere, der arbejder sammen på tværs af faggrænser. Et håndværkerenergitjek er en gennemgang af din bolig hvor der kigges efter potentielle energiforbedringer. Det tager ca. 1 time. Boligen måles op, forbrug, isolering og varmekilder tjekkes og ejeren får efterfølgende en prioriteret liste over rentable energiforbedringer og tilskudsmuligheder.
- Udover at der er penge at spare ved en energirenovering af sit hus, så handler det også om bedre indeklima. At undgå kulde og træk fra vinduer og døre, så hele huset kan bruges giver en stor glæde og komfort. At sikre huset et godt energimærke, så det beholder sin værdi ved gensalg. På messen kan man få inspiration til første skridt på vejen mod en bedre bolig, siger Lotte Lindgaard Andersen fra Grøn erhvervsvækst.
Fremtidssikring er en fælles opgave
Det er anden gang at der afholdes energimesse i Odense, og der er masser af inspiration og viden at hente for boligejere. Lokale energihåndværkere fra Odense og Faaborg-midtfyn har svedt på skolebænken for at få ny viden om energi til gavn for deres kunder, og de står klar til at give deres viden videre på messen.
- Jeg er rigtig glad for, at energimessen igen holdes i Odense. Som boligejer kan det være svært at prioritere sine energirenoveringer. Her kan en energihåndværker og andre leverandører kaste et skarpt blik på huset og tilbyde den rette ekspertise. Energirenoveringer giver en bedre boligøkonomi og skaber nye og grønne jobs i Odense – det er en ren win win, siger Steen Møller, by- og kulturrådmand i Odense. Der suppleres af Jan Strømvig, Direktør for Fjernvarme Fyn:
- Det er en fælles opgave, at energiforbruget i Danmark reduceres. Derfor er det vigtig at dele viden på energibesparelsesområdet. Det er i sidste ende til gavn for de kunder, der ønsker at energirenovere. Samtidig ønsker vi at udvikle samarbejdet med håndværkerne.
- jhn
Fakta: Tre hurtige råd for boligejere
1. Lær dit hus at kende: Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge?2. Udnyt din håndværker: Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder. Huset skal ses som en helhed – derfor; fuld skrue, når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden.3.Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft – start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge renoveringer – så kan de penge du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere.
Få flere råd og fakta på energimessen i Odense d. 9.-10. februar kl. 10-16 i Marienlystcentret, Windelsvej 138, 5000 Odense C.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København