UgensErhverv.dk
Succes ved DM for håndværksfagDe glade vindere af Skills Stafet – grundskolernes

Succes ved DM for håndværksfag

Randers Realskole besejrede 50 andre grundskoler i Skills Stafet ved Danmarksmesterskabet for håndværksfag i Aarhus

28-01-2013

Daniel Vestergård Kristensen, Rikke Bruun Munk Andersen og Louise Helbo Kristiansen lavede lørdag en kraftpræstation, da de tre elever fra 9. klasse på Randers Realskole vandt over 50 andre folke- og privatskoler i Skills Stafet, som er grundskolernes Danmarksmesterskab for håndværksfag.

- I finalen i Aarhus skulle der dystes i fire discipliner, og de to af dem var helt nye for vores deltagere fra Randers Realskole. Starten gik, og den første disciplin var at bygge en trappe i træ. Der var nerver på, men alle slap igennem med alle fingre i behold, og dysten var meget lige, siger projektleder på Tradium, Egon Dal, der har været mentor for eleverne fra 9. klasse på Randers Realskole.

Puslespil

Efter trappebyggeriet skulle der trækkes el-ledninger, hvorefter eleverne skulle piske to æggehvider til de var helt stive. Der var Randers Realskole på hjemmebane og klart hurtigst af de fem finaledeltagere.

Sidste disciplin gik ud på at samle et puslespil med Skills-logoet.

- Det var godt nok slemt, puha, det var virkelig nervepirrende. Men det endte jo heldigvis godt, og Randers Realskole med Daniel, Rikke og Louise gennemførte og vandt konkurrencen tre sekunder hurtige end eleverne fra Korup skole på Fyn, fortæller Egon Dal.

Imponeret Prins Joachim

I selve hovedkonkurrencen DM i Skills, hvor Danmarks bedste erhvervsskolelærlinge skulle kåres var det lige ved at lykkes for to af Tradiums lærlinge at komme på vinderpodiet. Klejnsmedelærling Anders Weiss fra Bødker Smede- & Maskinværksted i Randers og elektrikerlærling Morten Matthiesen Bork, Kirchheiner El-Teknik i Tønder måtte dog begge se sig besejret, da pointene blev talt op.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne til landets bedste erhvervsuddannelseselever. Han var meget imponeret over de dygtige deltagere.

- Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det, sagde Prins Joachim til deltagerne.

Publikumsrekord

Over 250 unge elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne deltog ved DM i Skills 2013. 31 fag var med som konkurrencefag – f.eks. tømrere, klejnsmede, elektrikere og frisører.

Med et rekordstort antal besøgende på 28.000 gæster fik rigtig mange et indblik i erhvervsuddannelsernes mangfoldighed. Og de fik mulighed for at lade sig imponere af deltagernes høje faglige niveau, arbejdsomhed, vilje og kreativitet.

En række af vinderne deltager ved WorldSkills – VM for erhvervsuddannelser i Leipzig til sommer.

DM i Skills 2014 finder sted i Aalborg den 23.-25. januar

-kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration