Den måde vi renoverer bygninger på er præget af forskellige løsninger, der ikke tager højde for fremtidens behov og krav. Vi skal tænke i helheder, lyder det fra Dansk Byggeris medlem af tænketank.
25-01-2013
Når hullet i taget lappes, kan det være en fordel af isolere samtidig. Men ofte lapper håndværkeren bare taget, uden at tage højde for de behov og krav, som venter ude i fremtiden. Der bliver hvert år brugt omkring 100 milliarder kroner på at renovere parcelhuse, børnehaver, universiteter osv., men ifølge en ny rapport fra Tænketank for Bygningsrenovering, så gennemføres mange renoveringer kun med fokus på enkeltstående problemer, hvorimod det ville være en fordel at se den enkelte renoveringsopgave i et større perspektiv.
- Selvom husejeren egentlig bare vil forhindre vandet i at løbe ind i huset, så vil der ofte være både besparelser og god fornuft i at tage en helhedsvurdering af huset og fx energioptimere samtidig. Vi er ikke gode nok til at samtænke arkitektur, bevaringshensyn, energi, indeklima, komfort og tilgængelighed på én gang. Derfor er en af tænketankens anbefalinger, at der udvikles et katalog med forskellige helhedsorienterede løsninger i forhold til de bygningstyper, vi forventer at skulle renovere i de kommende år, siger Dansk Byggeris medlem af tænketanken, direktør Michael H. Nielsen.
55.000 arbejder med renovering
Renovering af bygninger er et område med travlhed, og hvor cirka 55.000 mennesker i dag arbejder – det svarer til godt en tredjedel af byggebranchens ansatte. Men der skal ikke renoveres for enhver pris, mener tænketanken.
- Vi skal have nogle helt konkrete guidelines, der kan hjælpe os med at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere, eller om det er bedre rent ud sagt at rive udtjente bygninger ned. I dag kan det være svært at vurdere, hvad der bedst kan betale sig, og derfor er der god fornuft i, at tænketanken tager initiativ til at udarbejde forskellige beregninger på det område, så vi undgår at investere i det forkerte, siger Michael H. Nielsen.
Vi skal turde flytte os
Rapporten peger også på udfordringer i forbindelse med fx usikkerhed i forhold til beregninger af energibesparelser og manglende innovation og udvikling af nye løsninger. Byggebranchen er dog meget andet end de mange udfordringer og mangler, som rapporten belyser.
- Heldigvis findes der også mange gode eksempler på helhedsorienterede og innovative løsninger i byggebranchen. Men hvis vi som branche skal forbedre os og fremtidssikre vores produkter, så er vi nødt til at turde sætte fingeren på de steder, hvor vi har mulighed for at forbedre os, og det er det, vi har gjort via arbejdet i Tænketanken, siger Michael H. Nielsen.
-jhn
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs september 2026 udgaven her
Når toppen skal nåes
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration