Antallet af dødsbrande og omkomne ved brand var i 2012 ligesom året før det laveste i mere end 20 år, viser en ny opgørelse fra Beredskabsstyrelsen
23-01-2013
I 2012 mistede 66 mennesker livet ved i alt 65 brande, og året før døde 64 ved i alt 60 brande. Det er de laveste antal omkomne ved brande, der er målt siden 1990. Tallene stammer fra en ny opgørelse, som Beredskabsstyrelsen har foretaget.
Udover det samlede antal dødsbrande og omkomne i brand er tallene for 2012 dog noget anderledes sammenlignet med 2011. F.eks. er antallet af omkomne mænd højere end året før, mens færre kvinder er døde i forbindelse med brand.
Samtidig med, at antallet af dødsbrande er forblevet lavt, viser tallene for 2012 også, at der var færre dødsbrande, hvor rygning formodes at have været årsagen (29 i 2011, 25 i 2012). Hertil kommer, at 2011 i forvejen lå på et lavt niveau i forhold til tidligere år med hensyn til rygning som årsag.
Flere røgalarmer og selvslukkende cigaretter
Der kan være flere årsager til de lave tal for 2011 og nu også 2012. Dels kan røgalarmkampagner have haft en effekt, dels kan indførelsen af selvslukkende cigaretter i 2011 også have ført til færre brande. Dog kan der også være tale om tilfældigheder.
- Vi er naturligvis glade for udviklingen. Kampagner og indførelsen af selvslukkende cigaretter kan have en positiv effekt, men før vi kan være mere sikre på det, må vi have flere års data at bygge på, siger specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen, Steen Hjere Nonnemann.
Med hensyn til de steder, hvor dødsbrandene opstår, er der ikke den store variation i forhold til de tidligere år. Af de i alt 65 brande var 58 i 2012 boligbrande. Heraf var 23 lejlighedsbrande, 18 villabrande og 10 brande på plejehjem eller beskyttet bolig. I 2011 fandt 55 ud af i alt 60 dødsbrande sted i boliger.
- kj
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration