Hurtigere, bedre og mere lønsomt, lyder erfaringerne fra det to år gamle byggefirma Wibskov & Rasmussen, der gennem effektiv udnyttelse af iPhone og iPads
22-01-2013
- Mere tilfredse medarbejdere, stærkere teamwork og fællesskab, færre fejl samt hurtigere og mere præcis problemløsning ude på byggepladsen, apps-effektivisering af bestilling og indkøb af materialer, optimeret administration uden håndskrevne indberetninger …
Det er partner Henrik Wibskov fra det to år gamle byggefirma Wibskov & Rasmussen, der sætter byggeriets gevinster ved effektiv og målrettet udnyttelse af mobil, trådløs kommunikation i kø.
- Med de nye kommunikationsmidler har samarbejde fået en helt ny og effektiv dimension, hvor kompetencer, viden og erfaring flyder frit på kryds og tværs i organisationen.
Døgnet rundt
- Ingen er nogensinde alene. Alle kan ude fra byggepladserne umiddelbart kalde hele teamet sammen til elektronisk konference for at få kvalificeret sparring og råd, konstaterer Henrik Wibskov og pointerer, at alt tegningsmateriale og den løbende kvalitetssikring – tillige med materialeforbrug, bestillinger og leverancer - foreligger elektronisk.
- Samtlige medarbejdere kan til enhver tid orientere sig om projekter, de anvendte løsninger og tidsterminer, ligesom den enkelte byggeleder via mobile apps til leverandører døgnet rundt kan efterbestille og rådføre sig om materialer og løsninger.
Webshop sikrer overblik
- For eksempel har vi direkte adgang til mere end 27.000 varenumre hos Carl Ras, vi kan via genkøbslister og købeknap umiddelbart genbestille og supplere tidligere leverancer fra firmaet, ligesom vi via mobilen har direkte adgang ordrehistorik og de seneste tolv måneders fakturaer.
- Men derudover kan alle medarbejdere døgnet rundt via dropboks orientere sig om firmaets politiker og kommende opgaver i nyhedsbreve og medarbejderhåndbog, ligesom alle time- og arbejdssedler samt kørselsregnskaber udfyldes, underskrives og distribueres direkte til bogholderi og leverandører via dropboks.
- Ikke alle medarbejdere var lige begejstrede, da vi for et års tid siden introducerede firmaets nye mobile kommunikationsplatform, men i dag er al skepsis fejet til side, og der er bred enighed om, at implementering af den nye platform har styrket firmaets sammenhængskraft, fordi den åbne trådløse kommunikation har styrket medarbejdernes lyst og muligheder for samarbejde på tværs af de traditionelle kommandoveje, konkluderer Henrik Wibskov.
Massiv vækst
Henrik Wibskov slår i øvrigt fast, at udnyttelse af nye effektive kommunikationsredskaber er gået hånd i hånd med en massiv vækst – en vækst, der trodser byggeriets generelle udvikling og slår igennem på både omsætning, størrelsen af opgaver og antallet af arbejdspladser.
- Firmaet blev stiftet gennem sammenlægning af to mindre håndværksvirksomheder i februar 2011 og har fra dag ét haft god vind i sejlene, men siden introduktionen af iPhone og iPad som virksomhedens nye centrale redskaber har vi stort set fordoblet både omsætning, indtjening og antallet af medarbejdere, samtidig med at vi oplever en betydelig kundetilfredshed og en fortsat styrket ordreportefølge med en række store opgaver, slutter Henrik Wibskov.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration