UgensErhverv.dk

Vil begrænse skader ved brande i etagebyggeri

DBI – Danmarks videncenter for brand og sikring - vil gennem et nyt udviklingsprojekt begrænse brande i at brede sig i etagebyggeri

22-01-2013

Ved brande i etagebyggeri er der ofte meget store konsekvenser i form af høje menneskelige og økonomiske omkostninger for mange familier. Specielt ved tagbrande, hvor branden meget hurtigt udvikler sig og breder sig til flere opgange. DBI – Danmarks videncenter for brand og sikring - igangsætter nu et nyt udviklingsprojekt, som har fokus på, hvad der kan gøres i eksisterende etagebyggeri for at begrænse omfanget af skaden – bl.a. ved at forebygge at branden breder sig.

Det nye udviklingsprojekt hedder ”Brandsikkerhed i eksisterende boligbyggeri” og skal se på, hvad der kan gøres for at begrænse brande i at brede sig i etagebyggeri.

- Hvert år ser vi flere brande i etagebyggerier og de store menneskelige og økonomiske konsekvenser, det har, når en brand breder sig. Specielt ved tagbrande, hvor branden lynhurtigt breder sig til flere opgange, sker der skade på rigtig mange lejligheder, fortæller Ib Bertelsen, direktør for kunder og relationer hos DBI. Han fortsætter:

- Ved tagbranden i Valby for cirka et år siden blev mere end 100 beboere genhuset. 24 lejligheder fik så omfattende skader, at familierne måtte flytte. Det var både skader fra selve branden, men også følgeskaderne og eftervirkningerne fra branden og brandslukningen, som gjorde, at så mange familier måtte forlade deres hjem.

Fortsættes ...



Brandtekniske tiltag
Ib Bertelsen, der selv er tidligere brandinspektør, fortæller, at DBI over de næste 12 måneder vil kortlægge de hyppigste årsager til, at brande i etagebyggeri ofte udvikler sig meget voldsommere end nødvendigt. På denne baggrund vil DBI udarbejde informationsmateriale bl.a. til en kampagne med anbefalinger og vejledninger, der kan reducere såvel risikoen som omfanget af branden.

- Vi vil i projektet indsamle viden om dansk byggeskik i forhold til brandsikkerhed i typisk dansk etagebyggeri. På baggrund af disse informationer vil vi komme med forslag til brandtekniske tiltag, der kan være med til at begrænse at branden breder sig og dermed reducere de store menneskelige og økonomiske omkostninger ved brand, følgeskader og eftervirkninger af brand i eksisterende byggeri, siger Ib Bertelsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration