DLH overtager Møller Lee Tømmerhandel med tilhørende Råd&Dåd byggemarked i Hjørring
04-08-2005
DLH overtager Møller Lee Tømmerhandel med tilhørende Råd&Dåd byggemarked i Hjørring
DLH-koncernen overtager den 1. september Møller Lee Tømmerhandel A/S med tilhørende Råd&Dåd byggemarked i Hjørring.
Møller Lee Tømmerhandel A/S beskæftiger ca. 40 medarbejdere og omsætter årligt omkring 85 mio. kr., hvoraf langt hovedparten stammer fra lokale håndværksvirksomheder og private kunder. Virksomheden er overskudsgivende.
Med fremtidig tilknytning til koncernens Byggematerialedivision vil Møller Lee Tømmerhandel styrke DLH’s markedsposition i branchen og især i Nordjylland. Efter overtagelsen af Møller Lee Tømmerhandel omfatter Byggematerialedivisionen 21 tømmerhandelsvirksomheder i Danmark og Grønland. 11 af disse forretninger har tilknyttet et Råd&Dåd byggemarked.
Der er indgået langtidslejeaftale med sælgerne om leje af bygningerne, hvorfra virksomheden drives.
Det skønnes, at den langsigtede kapitalbinding i koncernen øges med ca. 25 mio. kr. som følge af erhvervelsen.
- Med købet af Møller Lee er vi kommet tættere på vores mål om at blive landsdækkende. Dermed skærper vi konkurrencen på markedet – til fordel for kunderne, siger Arnold Johansen, direktør i DLH Træ & Byg A/S.
Købet er en direkte konsekvens af DLH’s strategi om være blandt de førende kapitalkæder på markedet for byggematerialer i Danmark. Som led i samme strategi indtrådte DLH i januar i Råd&Dåd-konceptet – et samarbejde, der har bidraget til en betydelig omsætningsstigning til private kunder.
- Vi har ikke været stærke nok i Nordjylland, der er et vigtigt regionalt marked. Det har vi nu lavet om på, fortæller Arnold Johansen.
For de private kunder, som tegner sig for ca. 1/3 af omsætningen fortsætter Råd&Dåd-konceptet hos Møller Lee.
For de professionelle kunder er der nu en forstærket leverandør på banen, der kan dække både de lokale, de regionale og de landsdækkende kunders behov.
-jhan
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København